Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
437
18. Nystu i Mannaas. Udt. ný’stqg. — i Nye stugo i
Man-aass gren DN. IX 452, 1516. Nystuffue ’ 1602. V«. ’ Nyestue 1665.
Nyestue i Manaas 1723.
*Nyj a s to fa; jfr. GN. 9.
19. Kallaak. Udt. JcallåJc. — aa Kallaker i [Manassel DN. I
657, 1475. Kollagger St. 199. Kallag 1602.V« Kallach med Backen
1665. Kallach med Bachen 1723.
•Kaldakr; se Kviteseid GN. 79.
19,1. Bakken. Udt. ba1çk,en. — Underbrug 1665. 1723; se
under Gaards-No.
20. Flaaten i Mannaas. Udt. flç’ten. — Floten i Manas DN.
IV 760, 1499. Flodenn 1602.l/2. Flaatten med Waalj 1665. Flaatten
1723.
Flqtin; jfr. GN. 2. —Mannaas er nu Grændenavn (Mannaasgrænden);
det maa tidligere liave været Navn paa en gammel Gaard, som er bleven
ud-partet (se under GN. 17). Efter de ældre Former Manaas, som vel er sms.
med m <j n f., Manke (paa Beste), der overført bruges om Fjeldrygge.
21. Groven i Mannaas. Udt. gró’ven. — i Growænæ i Manas
DN. VII 503, 1493. Groffuenn 1602.Vs. Groffuen 1665. Grofven i
Mandaas 1723.
Grófin; se Seljord GN. 48.
22. Nordbo i Mannaas. Udt. ndWbø. — Norbøen i Manaass
grend DN. VII 781, 1538. Nordbønn 1602.Vi. Norbøe 1665.
Nord-bøe 1723.
•Noriboer, Nordgaarden.
23. Særen. Udt. særen. — a Serende DN. XIII 20, 1360.
a Særendhe, Tingstuffwan, Lisslastwan og [Ar]wsen i Særendhe DN.
V 633, 1472. a Særændæ DN. VII 490, 1483. a Særenda DN. VIII
444, 1492. Særændz jord DN. XIII 155, 1517. [paa Særenn DN.
VIII 854, 1561], Seffrenn St. 197 b. [Særendt, Soerendt ASt. 84J.
Serendt 1593. Særen 1602.Vi. [Seerrenn ASt. 163], Zerrenn 1612.
Serren 1665. Særen 1723.
*Sævarendi(r), af sær (sjór), Sø, altsaa: Sø-Enden; efter
Beliggenheden ved den nedre Ende af Vinjevandet. I anden Form haves Navnet i
Tune, Sjøren, i RB. skr. i Sioarænda, d. e. Sjóvarendi, af
Sideformen sjór (Bd. I S. 296). I Stokke har et Gaardnavn, som nu skrives
Sjue-rød (udt. sju re), samme Oprindelse (i Siaugharænda RB. 206, d. e.
Sjávarendi; Bd. VI S. 183). Hvorledes Navnet Særen-Ødegaarden i 0.
Toten, som har Enstavelsestone, er at forklare, er derimod uvist (Bd. IV, 2
S. 51). 2det Led, endi(r) m., har i gamle Navne ofte undergaaet stærk
Afslidning i Udlyden, stærkest vistnok i det anførte Navn i Stokke. —
«[Ar] w s en» er * A r ó s s, Elvemunding, Elvs Udløb, i best. Form.
24. Midbø. Udt. mi’ddbø. — Midbønn 1602. 1/%. Midbøen
1665. Midbø 1723.
* M i ð b æ r, Midtgaarden.
25. Hustveit. Udt. hustveit. — Hwsthwet DN. V 633, 1472.
Hußthued St. 197 b. Husthued 1585. 1665. Hustvet med Schouvig
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
