Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
BRATSBERG AMT
Gaardenes Navne: 19. Berunuten. Udt. bcérunüten.
Navn efter et Fjeld (Nut m., Bjergtop) ved Elven Beru (skal udtales
bé’ru), som falder i Songavandet. Om Elvenavnet Ber a se Gjerpen GN. 123.
19,2. Sterredalen. Udt. stærrdalen.
Af Elvenavnet Sterra. Sterra er et Tilløb til Beru; Navnet er mulig
afledet af s t q r r f., Starrgræs.
20. Urebø. Udt. urebø, u’rbø. — Vdbønn 1585? Wrebø JN.
374. Vrbøen 1665 (da Underbrug til GN. 24). Urbøen 1723 (ligesaa).
’Urðarbœr; Iste Led Gen. af u r ð f., Stenur. I Nærheden af
Ure-bøuren.
21. 22. Ødegaarden nordre og søndre. Udt. øi garen. —
Ødegaarden 1665 (da Underbrug til GN. 24). Ødegaarden 1723.
22.2. Farastad. Udt. farasta.
Et nydannet Navn paa -stad.
22.3. Yeimanbuen. Udt. veimannbüe.
Iste Led er Veidemann m., Jæger, Skytter, 2det Led Bud f., Bod.
23. 24. Romtveit nordre og søndre. Udt. rammtveit. —
Romttued 1585. Romtuedt 1593. Romthued 1602-Vi,Vi- Ramtued
1612. Rambtvedt nordre, Rambtued søndre med Vrbøen og
Ødegaarden 1665. Romtved nordre, R. søndre med Urbøen 1723.
Uden ældre og bedre Former er det umuligt at udtale sig med nogen
Sikkerhed om dette Navn. O. R. har i StK. S. 29 formodet, at Rom- er
opstaaet af ’Raum-; men selv om denne Gjetning skulde være rigtig, hjelper
den lidet til Forstaaelse af Navnet, da Stedsnavne, som i gammel Tid
begyndte med Ran m-, tildels ere vanskelige at forklare (jfr. t. Ex. Bd. II
S. 107). Hvis * R a u m- skulde være det rette, kunde man her mulig tænke
paa et Elvenavn af denne Stamme (jfr. Rauma i Romsdalen); der er en
Bæk ved Stedet (se under flg. Navn). Om Betydningen af et saadant
Elvenavn jfr. Laardal GN. 27. Hvis Rommetveit (med lukt o) i Stord er rigtig
forklaret som Rómundarjveit af Mandsnavnet R ó m u n d r (se Bd.
XI S. 141), kunde man her, hvor der er aaben Vokal, maaske tænke paa
•Rámundarjiveit af Mandsnavnet Rá m undr, uagtet 1ste Led da
vilde være svundet ind til blot én Stavelse; Romundset i Aure
(Rømund-ßettir 1690) udtales nemlig rø’mmséten. Denne Forklaring er imidlertid
yderst usikker, da 1ste Led her, som ovfr. anført, har kun én Stavelse
allerede i 1686; men det kan dog bemærkes, at Rommetveit i Stord en
enkelt Gang skrives Romtueid (i 1667) for det alm. Romme-, Rome-.
24,2. Skinand. Udt. sjinann.
♦Skinandi, den skinnende. Stedet ligger ved en Aa, som falder
i Totak. Navnet maa opr. have været enten Elve- eller Fossenavn; hvis
Aaen engang har havt et Navn af Stammen R a u m- (se under Gaards-No.),
maa det have tilhørt en Fos deri. Samme Navn i Høidalsmo S. (Laardal
GN. 47). Om andre Elve- og Fossenavne i Participform se Bd. IX S. 79.
Thj. VSS. 1891 S. 205.
25. Vaa nordre. Udt. vå. — i Vaa DN. VII 791, 1540.
Loffttz-gaarden i Vom, Voom DN. VIII 854, 1561. Wom, Vou St. 196.
(Lobsgaard i Vou St. 198). Wom 1585. Vaa 1593. 1602.»/s- Wogh
1612. Waag nedre 1665. Waag nordre 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
