Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
457
Vá f; efter nogle af de ældre Kilder sees Navnet ogsaa at have havt
Flertalsform (á Vóm, Dat. Flt.). Om Betydningen se under Tinn GN. 137, 7.
Ogsaa i den senere Tid feilagtigt skr. Vaag. Jfr. GN. 26. 27. 28. Efter denne
opstykkede Gaard har Strøget Navnet Vaagrænden.
25. 1. Haugeviken. Udt. haugevik, -vilçi.
26. Loftsgaarden. Udt. laffsgaren, lass-. — Se GN. 25.
Loffsgaard («kaldes Vaa i den gamle Skattebog») 1593.
Loffttsgaar-den 1602.Vi. Loftsgaarden Waag 1665. Loftsgaarden med Rotkiær
1723.
•Loptsgarðrinn. Om dette Partsnavn se Seljord GN. 34. —
Underbruget er Vinje GN. 49.
27. Yaa-Setberg. Kaldes vå. — Setteberg øvre 1665.
Waag-setberg øvre 1723.
Jfr. GN. 25. 28.
27.2. Heimestøl. Udt. hemestaul.
Navnet betyder: Støl, som ikke ligger langt borte fra selve Gaarden.
28. Setberg. Kaldes vå. — i Woo i øffræ Seetbergæ DN. IV
753, 1497. a Setberge DN. I 681, 1486. Sedberg St. 198.
Sett-bergh 1585. Sebierg («kaldes Vaa i den gamle Skattebog») 1593.
Settberg 1602.Vss,1/«- Setteberg nedre 1665. Setberg nedre 1723.
Setberg. Dette Ord forekommer et Par Gange i den oldn. Literatur
som Fælle8ord og oversættes af Fritzner: «Bjerg, Fjeld, som udmærker sig
ved deri værende Fordybninger». Rigtigere er ganske vist Vigfussons og
Finnur Jonssons Forklaringer: «sædeformet eller stolformet Bjerg»,
«Fjeld-knat, som er flad ovenpaa som et Sæde». Jfr. det af Aasen fra Telemarken
anførte Ord Sete m., liden Flade i en Klippe eller paa en Bjergtop. Samme
Navn i Bygland, i Aardal Ryf. og i Kvinnherred samt paa Island paa fem
Steder (Finnur Jonsson i Safn til sögu Islands. IV S. 546).
28.3. Bratsberg. Udt. bra’ssbåkrg.
Jfr. Hjartdal GN. 63.
29. Kjellingtveit. Udt. Jçéllingtveit, fgé’lingtveit. — Kilnetued
1585. Kierlingtuedt 1593. Killingstued 1612. Killingstuedt 1665.
Killingstved 1723.
Kjelling- er i adskillige Stedsnavne opstaaet af "Kerlingar- (af
k erling f., gift Kvinde), og saaledes er dette Navn ogsaa opfattet i
Formen fra 1593. Da imidlertid kerling i Vest-Telemarkens Dialekter
udtales enten Jççddeng eller Jççreng, tør denne Forklaring neppe antages her.
Den opr. Form er formodentlig "Kiðlingajveit, af kiðlingr, et Kid.
Har alm. været skr. Killingtveit.
30. Aksvik. Udt. akksvik (ogsaa hørt ass-). — a Axvigh DN.
I 698, 1491. Axuigh St. 198. Axsvigh 1585. Axuigh 1593.
Axui-genn 1602. Vi. Agsuigh 1612. Axuig 1665. Axwiig 1723.
Formodentlig * A k r s v i k (O. R. i Norges land og folk. VIII, 2 S. 648),
sms. med a k r m., Ager. I det Nordenfjeldske forekommer hyppig Navnet
Aakvik, i MA. et Par Gange skr. A k r v i k. Det er lydlig muligt, at Navnet
kan være et opr. * A s k v i k, af Trænavnet a s k r, da Aksnes i Vikør, som
i 1317 og 1324 er skr. A s k n e s, allerede i 1341 findes skr. Axnes (Bd. XI
S. 493); men jeg kjender ikke til, om der voxer eller har voxet Ask ved
Totak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
