Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
BRATSBERG AMT
47. Tvitekken. Udt. tvVtelçJça. — i Twitekkyo i Austæbøøn
DN. XIII 155, 1517. Tuethught St. 198. Thuitegenn 1612. Tuiteken
1665. Tvitecken 1723.
•Tvitekja. Den Betydning af tekja f., som her kan komme i
Betragtning, er vel: Afgift, som man er berettiget til at oppebære (jfr.
presttekj a, Indtægt, som tilkommer Præsten). Navnet skalde altsaa
betegne en dobbelt saadan Afgift; men hvorledes dette er nærmere at forstaa,
tør være uvist, da denne Sammensætning aldrig forekommer som Fællesord. —
Jfr. under GN. 48, 3.
47.3. Brekken. Udt. brækka.
48. Skeiet. Udt. sjei’é. — Underbrug 1665. 1723 ; se under
Brugs-No. 3.
Se Indl. S. 75 under s k e i ð.
48. 3. Nystu i Austbø. Udt. ný’stqg. — Nystuffue 1612.
Nystuen med Skiee 1665. Nystuen med Skiæne samt Torve-Tjøn 1723.
— Jfr. Oustebønn (4 Gaarde) 1585. Østebø, Oustbønn 1602. Vi,Vi»1/»-
GN. 47—49 have været Parter af en gammel Gaard *Aust(r)bær,
Østgaarden, nu Grændenavn (Austbøgrænden). — «Torve-Tjøn» er GN. 52.
49. Svalestuen i Austbø. Udt. svalastçga. — Svalestuffue i
Østebøenn St. 198. Suallestue 1665. Svalestue i Oustbøen 1723.
Jfr. GN. 37. 41.
50. Moen. Udt. mo, ogsaa hørt mó’n. — i Moen DN. X 249,
1517. Maaen 1602.Vs. Moen øvre og nedre 1665. Moen med Moen
1723.
* M ó r m., Sand- eller Grusslette.
51. Lønvik. Udt. lø’nnvik. — Lønuigh, Løuigh 1585.
Long-uigh 1593. Lomuig JN. 373. Løduig 1602.Vi. Løngwigh med
Brat-støell 1665. Løngvig med Bratestøel 1723.
O. R. opfører under Tvivl som ældre Form • L y n g v i k i Norges land
og folk. VIII, 2 S. 648, hvad der vel er muligt, da Ordet «Lyng» i Dialekten
udtales med ø. Jfr. Lømbu i Aremark, som vel er opstaaet af *Løn(n)bu
og dette igjen af Lyngbu (Bd. I S. 191). Er dog maaske snarere *L y g n vik,
af Adj. lygn, stille, rolig (om Vind og Sø). Ved Lønvikvandet findes den
bedste Skov i Herredet, da der er Ly for Nord- og Østenvind. Overgang af
-g n v- til -nnv- synes at have fundet Sted i Gaardnavnet Linvik i Ringebu
(udt. li’nnvik), da dette Navns ældste Form er Lygnuiik (DN. II 399, 1390),
men allerede i 1438 Lynuik (Bd. IV, 1 S. 157). Lønvik har ogsaa været
skr. Lognvik, som om det kom af Logn, Vindstille, eller Adj. logn, stille;
men dette kan ikke være rigtigt, da disse Ord ikke udtales med ø i Dialekten.
51.4. Fonneli. Udt. fçnnli.
Se Vinje GN. 37,3.
51,6. Ødegaarden. Udt. øi garen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
