Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. RAULAND
461
MØSSTRANDEN SOGN.
Møss traud en har Navn efter Møsvandet. Det sidste findes JN. 372 f.
skr. Mennsvandet, Meensvand, Møonsvandet, Mønsvand, Møønsvand, og man
tør efter disse Former antage, at et -n er faldet nd foran -s (jfr. GN. 30, 2).
Fra den østlige af de to Grene, hvori Vandet deler sig i sin sydlige Del, løber
Elven Maane (udt. mane) mod Øst gjennem Vestfjorddalen i Tinn. Navnet
Maane viser vistnok tilbage til et ældre * M a r n a, og S. B. har NE. S. 153
antaget Sammenhæng mellem Elvens og Vandets Navne. Han formoder, at
det sms. Navn Møsvand som Iste Led indeholder Gen. af et usammensat
Navn paa Vandet, * M oe r n i r, saaledes at * M ce r n i s- gjennem * M æ n i
s-er blevet til Møns-, Møs-. * M oe r n i r kunde da forholde sig til Elvenavnet
* M a r n a som M æ r i til m a r r. Sammenhæng mellem Elvenavnet og
Sø-navnet er vistnok sandsynlig; men den anførte Forklaring er kun mulig, hvis
Sønavnet er blevet til i en meget fjern Fortid. Prof. Magnus Olsen gjør mig
opmærksom paa en anden Mulighed, ved hvilken man ikke er nø dt til at
antage en saa høi Alder for Sønavnets Vedkommende. Af Elvenavnet
* M a r n a kan et Sønavn * M e r n i r være afledet (jfr. det svenske Sønavn
* V æ x i r af et Elvenavn * V a x a, Hellquist S. 751). En senere sms. Form
•Mernisvatn vilde kunne blive sammendraget til Mensvatn, og
Mens-findes ogsaa, som ovfr. anført, paa to Steder hos JN. Af Mens- kan
Møns- (senere Møs-) være opstaaet ved Indflydelse af M-. Skrivemaaden
Mjøsstranden, Mjøsvand er feilagtig.
Hvis Maane, hvad der synes rimeligt, gaar tilbage til et ældre ’Mama,
er dette nær beslægtet med det sterkt bøiede Elvenavn * M q r n (Gen.
M a r n a r), som har været det gamle Navn paa Mandalselven og vel ligger
til Grund for Elvenavnet Mandøla i Flatdal S. i Seljord (se S. 34Ö), for
Bygdenavnet Man eller Maandalen (Elven kommer fra Maanevand) i
Romsdalen og maaske for et Par andre Navne. Efter S. B. skal M q r n betyde
«den brusende», af en Rod m a r- (jfr. Dialektordet marma, bruse, f. Ex. om
Bølger). En Afledning M q r n af en Rod m a r- synes dog vanskelig at
forklare, og A. Torp formoder derfor, at Navnet hører sammen med oldn.
m a r r, Hav, gjennem et deraf afledet Ord, ligesom det gotiske m a r e i f.
(Stamme m a r Í n-), Indsø, Hav, er afledet af gotisk m a r i- (se Bd. IX
S. 83 f.). Er denne Forklaring rigtig, maa Elvenavnene M <} r n, Mama
skrive sig fra en Tid, da m a r r i Oldn. ikke blot har været brugt om
Havet, men ogsaa om Indsøer. Mandøla i Flatdal S. kommer fra
Sunds-barmvandet.
Sognet er oprettet ved Resol. af s/io 1859; her var tidligere Kapelkirke
efter Resol. af "/io 1847. Før 1859 hørte en Del af dette Sogn til Aamotsdal
S. i Seljord, en Del til Dal S. i Tinn og Resten til Rauland S. Se ogsaa
ndfr. under «Nedlagt Kirke».
Gaardenes Navne: 52. Torvckjøn. Udt. tçrrveJçønn. —
Torve-Tjøn 1723 (da Underbrug til GN. 48,3).
Vel "Torfutjqm, sms. med Gen. af torfa f., et Stykke Græstorv,
nu oftere brugt som Benævnelse paa Jordstykker og Pladse (Aasen), saaledes
paa en Plads noget i Nord for GN. 52. Stedet ligger nær et lidet Tjern af
samme Navn. Rundt Møsvandet er der tildels fortrinlige Beitemarker.
53. Veisfetlien. Udt. vei"sfit\M (ogsaa hørt vei\svitt~).
Veisfet- maa indeholde v ei s a f., Sump, Pyt, og fit f., frodig
Græs-mark, især ved Vand. Ligger ved et Vand, som paa Kartet skrives Veising-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
