Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
BRATSBERG AMT
Vand, hvorfra Veising-Elven gaar. Maaske haves her et Navn Veisingr m.
for Vandet, og V e i s i n g f. for Elven. JN. 372 kaldes Vandet Veisfeed
Vand. — Feilagtig skr. Veistveitlien.
54. Bosbøen. Udt. bç’ssbøn. — Bosbøen 1723.
Iste Led er Gen. af Botn m., Bund, inderste Ende af en Fjord eller en
Dal (Indl. S. 45). Ligger ved Bunden af Møsvandets sydvestlige Gren.
55. Gibøen. Udt. jibøn. — Gibbøen 1723.
Ifølge Wille S. 58 bestod Stedet i det 15de Aarh. af to Pladse, «Giybierg»
og «Dagali». Gibøen maa altsaa være et senere Navn, dannet efter «Giybierg»;
det sidste Navn synes dog ikke at give noget Bidrag til Forklaring. Maaske
•Gi lb er g, med Bortfald af 1 foran b, af gil n., Kløft. Wille siger om
Stedet, at det «har Vandet lige under sig og smaa, men fæle Klipper med
løse Stene oven over sig, som giør det gyseligt at boe der». «Dagali»
existerer fremdeles som Sæter. Om det er samme Navn som Sognenavnet
Dagalien i Opdal Busk., kan ikke vides med Vished, om det end synes
rimeligt; isaafald vil den Bd. V S. 455 foreslaaede Forklaring af et
Elve-navn * D a g á neppe kunne antages, da det kun er en ubetydelig Bæk, som
her falder i Møsvandet.
55,2. Erlendsgaard. Udt. ærlennsgär.
Af Mandsnavnet Erlend (Aasens Navnebog S. 14).
56. Skinnerland. Udt. sjinnarlann. — Skimmerland (I) St.
192 b.
•Skinnaraland, af skinnari m., Garver, Bundtmager. En
Skildring af Stedet hos Wille S. 88 f.
- 56, 3. Fivilbøen. Udt. ß’vübøn.
Af Plantenavnet Fivel, Myrdun (eriophorum).
57. Neset. Udt. nç’si. — Næs 1723 (da Underbrug til GN. 45).
Ved Møsvandet.
57,2. Draghaug. Udt. draghaug.
Ved den sydvestlige Gren af Møsvandet, Vestvatn. Dette er her meget
smalt og saa grundt, at man ved lav Vandstand har vanskeligt for at komme
frem med Baad. Iste Led er nu Drag n. i Betydningen: Sted, hvor noget
bliver draget, t. Ex. Baade overland for at undgaa et grundt Sted; men
Navnet har vistnok opr. havt en lidt anden Form. Det har nemlig alm.
(saaledes hos Wille S. 59) været skr. Dragerhaugen, og da Wille kalder selve
Sundet «Draaje» (S. 13), synes den opr. Form at have været * D r a g a
r-haugr, af * d r q g (nu i Folkesproget Drog) f., med samme Betydning som
drag n. (Indl. S. 47), idet «Draaje» vel maa opfattes som Nom. i best. Form
(•Drqgin). Wille forklarer dette Navn af, at «Prammen med Magt maa
ligesom drages der igiennem».
57 , 5. Kraamviken. Udt. Jcrå’mviJçi, -vifge. — Cromvig 1723
(da Underbrug til GN. 45).
Stedet ligger ved en Vik af Møsvandets sydvestlige Gren; den gaar ind
til et ganske smalt Eid. Nord for dette ligger Kraamvikvandet, ved dettes
Sydende Kraamstøl, og længere i Nord falder dets Tilløb Kraamaaen ud.
S. B. har formodet (NE. S. 323), at Elvens Navn kan være dannet af Vikens
og Kraamviken have faaet sit Navn af Kraam (ogsaa Kram) n.,
Kjøbmands-varer, Kramvarer, fordi der havde været drevet Handel der. Ogsaa i Bygden
har man forklaret Navnet paa denne Maade, fordi Folk fra Hardanger skal
have mødt frem der med Korn og Salt m. m. og tilbyttet sig Jern derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
