Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
RETTELSER OG TILLÆG
S. 267. Til GN. 22. Vaalnnd: Efter Oplysning af Sknlerud er der
svære Lerbakker ovenfor Gaarden, hvor det har let for at gaa Skred.
S. 258. Til GN. 26. Pipermoen: Se ndfr. under Bemærkningen til
S. 264, GN. 62.
S. 259. Til GN. 34. Dale: Ifølge Skulerud udt. med langt lukt e i sidste
Stavelse.
S. 260. Til GN. 37—39. L u r a a s : Navnet overført paa Gaarden fra den
lange og smale Aas, under hvilken Gaarden ligger, nu ifølge O.
Sknlerud kaldet Luraasaasen (paa Amtskartet Lure-Aas). Langs denne Aas
gaar Elven Lura (lure) gjennem Luredalen (NE. S. 149). Man kunde
efter dette antage, at Lnraas indeholder dette Elvenavn; men det synes
dog betænkeligt at skille dette Navn Luraas fra de øvrige, hvor intet
taler for Forklaring af Elvenavn. Det kunde maaske være muligt, at
Lura er en forkortet Afledning af Lnraas; jfr. et noget lignende Forhold
mellem Gaardnavnet Rotvolden og Elvenavnet Rotaaen (NE. S. 199 og
Registret smst. S. 390). Denne Forklaring af Elvenavnet er dog langtfra
sikker. Da Elven kommer fra et Vand ved Navn Lufsjøen, kan der
tænkes Sammenhæng mellem Sø- og Elvenavnet, og isaafald kan
Ligheden mellem Lura og Luraas være blot tilfældig. Nogen Forklaring af
Sønavnet er ikke funden.
S. 264. Til GN. 67. Flaaten: Det herunder anførte «Mougerud» er det
nuv. GN. 10, Maurud; den for »Mougerud» anførte Forklaring skal
altsaa udgaa.
S. 264. Til GN. 59, 1. U n d e r r u i: Efter Skulerud udt. Öndrüe med
Hovedtonen paa 2den Stavelse.
S. 264. Til GN. 60. A as tølen: Skulerud angiver Udtalen arstaul’n
som sikker. Efter dette svarer Navnet til et gammelt *Arstqðull,
sms. med Gen. af á f., Aa, og stQÖullm. (Indl. S. 80). Det er vel
da ganske forskjelligt fra Aasdelen i Hjartdal (GN. 102), hvis Udtalen af
det sidste Navn er rigtig gjengivet.
S. 264. Til GN. 62. Rommeraasen: Efter Skulerud skal ogsaa Udtalen
rommaråsn forekomme. Denne Udtale, med Tostavelsestonelag, som
ogsaa Andes ved det omtalte Kjernnavn, maa være den opr., hvis Navnet
indeholder Gen. R ó m a r- (af en Elvenavnstamme R ó m-). At mærke
bliver Forandringen af Tostavelses- til Enstavelsestonelag, naar
rommar-er svækket til rommer-. Efter dette synes Pipermoen (Tinn GN. 26)
godt at kunne forklares af Pipar.
S. 265. Til GN. 68,1. Helge vad: Efter Skulerud er den opg. Udtale
med «tykt» 1 feilagtig; det rette er hæljavä. Forklaring af
Mandsnavnet Helge er da udelukket; men jeg ved ikke, hvilken Betydning
Navnet da kan have
S. 266. Til GN. 69. Train: Efter Skulerud udt. traén, med
Hovedtonen paa sidste Stavelse.
S. 266. Til GN. 72, 4. S a n d v e e n : Skulerud opgiver Udtalen ga’nven.
Han formoder som gammel Form *Sandviðr, Skov paa Sandgrund
(af v i ð r m., Skov), hvad der skal passe vel til Forholdene paa Stedet.
S. 266. Til GN. 72,5. Kasin: Efter Skulerud udt. Jcasén, med
Hovedtonen paa sidste Stavelse.
S. 267. Til GN. 76, 3. Roen: Efter Skulerud udt. ro’e.
S. 267. Til GN. 86. 86. B e r n a a s : Ifølge Skulerud kaldes en bråt
opstigende Kam paa Fjeldet i Nordvest for Gaarden nu Naase (eller
Bernaase). — I Norges land og folk. VIII, 2 har O. R., som anført, forklaret
Navnet som et opr. *Berun<js af Elvenavnet B e r a. I NE. S. 10 er
derimod Beraa opført som Nutidsform af Elvens Navn, som om det var
sms. med Subst. Aa. Denne Form har dog vistnok ingen anden
Hjemmel end Skrivemaaden hos JN. 369, da Skulerud ikke kjender et
saadant Navn; efter Meddelelse fra ham kaldes Elven nu paa de forskjellige
Dele af Løbet Berbuaaen, Husevoldaaen og Bernaasaaen eller forkortet
Bernaaen. JN.’s Beraa for et usammensat Navn kan vel sammenlignes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
