Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•8
NEDENES AMT
41. Lauve. Udt. lauve. — Løffue, Loffuidt 1595.1/-2. Liofue
1601. Løffue 1611. 1612. Leffue St. S. 217. Løffue St. S. 226.
1668. Løve 1723.
Efter Formen kan det være en Flertalsform (af Honkjøn) * Laufar til
I au f n., i Betydning af: Sted bevoxet med Løvtræer. Det enslydende GN.
24 i Hedrum skrives ca. 1520 L o u e n n, hvorved Mulighed aabnes for, at
begge er sammensatte med vin f., Græsgang, som i Nedenes Amt kun yderst
sjelden forekommer, se Indl. S. 87.
42. Moland. Udt. mo tann. — Molland 1601. Moellandt 1611.
Moland med Ettestøl 1668. 1723. Smlgn. Oplysn. om Sognets Navn.
* M ö 1 a n d, af mor m... Mo.
42,1. Ettestøl. Udt. ætt støl. — Ettestol 1668. 1723.
Ligger ved et Vand, der heder Ettevandet; begge Navne er dannede
af elptr f., Svane, hvorefter først Vandet har været benævnt; dette Ord
antager i Stedsnavne mange forskjellige Former, hvoriblandt ogsaa Ett-, se
Indl. S. 49. Samme Sammensætning som her er der i Eftestøl i Fjotland.
42,5. Myren. Udt. myra.
43. Myre. Udt. myre. — Myrre 1595.Vi. 1601. 1611. Myre
1668. Myhre 1723.
* M f r a r, Flertal af m y r r f., Myr.
44. Y egerstol. Udt. ve’ger støl. — Wiigerstøel 1668.
Wiger-støl 1723.
O. R. anfører PnSt. S. 277 Navnet som dannet af Mandsnavnet Végeirr
eller hellere VégarÖr. Da Vandet, ved hvilket den ligger, heder
Veger-vand, er det dog rimeligvis ikke noget Personnavn, som danner Iste Led,
men det samme * V i g i r, som i en lidt forandret Form foreligger i de to
Soer, som benævnes efter Vegaar, jfr. Bemærkning om Sognets Navn.
45. Haugland. Udt. haulann. — Hugland 1611. Houland
1668. Hougland 1723.
* H a u g a 1 a n d, sammensat med Gen. Fit. af haug r m., Høi.
46. Hummelskaar. Udt. hommetslcår. — Hombleskaar 1595.
Vi-Hommelsehoer 1601, Hommelschar 1610. 1611. Hommelschor 1612.
Hommelschaar 1668. Hummelschaar 1723.
Navnets Iste Led er ret almindeligt i Gaardnavne og synes sædvanlig
at komme af Elvenavne, enten Hamla, Gen. Homlu, eller Humla, hvorom
jfr. NE. S. 110. Her kan der neppe være Tale om Elvenavn, det maatte da
være Storelven, som kommer fra Vegaarfjorden. Man maa her snarest tænke
paa *Humlaskor, med Plantenavnet hum li m., Humle, som Iste Led.
Et ligelydende Gaardnavn i Solum skrives da ogsaa Humlaskor i RB.
Sidste Led er skor f., Indsnit, Skure. Paa begge disse Steder og ofte ellers
har dette Ord givet Foranledning til en feilagtig Skrivemaade med s i Iste
Led og -gaard som 2det.
47. Aas. Udt. ås. — Aasß 1595.Vi. Åa,3 1601. 1611. Aa,3
med Dall 1668. Aas med Dahl 1723.
* A s s m., Aas.
47, 1. Jjyngrott. Udt. lyngrått.
Efter Ross forekommer der i Sætersdalen og Søndhordland et
Hun-kjønsord Lyngrot (med aabent o), som betyder: Træers Raadnen ved Roden.
Det maa være dette, man har som Gaardnavn her og Froland GN. 67.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
