Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u
11. Præstegaarden. Kaldes jæ’rsta. — Se Oplysningerne om
Sognets Navn. Gerrestad 1670. Gierestad Præstegaard 1723.
12. Sandaaker. Udt. sdnnålier. — Sanndager 1593.Vi.
Sand-agger 1601. 1611. Sandager 1670. 1723.
*Sandakr m., Ager paa Sandjord.
13. Lunde. Udt. lonne. — Lunde 1593.Vi. Lunnde 1601.
1611. St. S. 220. Lunde 1670. 1723.
* L u n d r in. Formen nedstammer fra den oldn. Dativ L u n d i.
14. Mostad. Udt. mö’ssta. — Mjostadt, Miodstadt "1593.Vi.
Meistadt 1601. Moystad 1610. 1611. Moestad St. S. 214. Moeistad
St. S. 219. Moustad 1630 1670. 1723.
Jeg linder ved Beliggenheden intet, som henviser paa nogen anden
Oprindelse end af raör m., Mo, medens baade Udtalen (Tonelagets Beskaffenhed)
og tildels de ældre Skrivemaader vækker nogen Forestilling om, at det 1ste
Led skulde være et Tostavelsesord.
14, (>. Kullevedliugsten. Udt. kalvéhäklcsten.
15. Rod. Udt. rø. — Roed under Lunde 1670. 1723.
* R u ö n., Rydning, se Indl. S. 71. Samme Navn Yegaarsheien GN. 32, 10.
10. Braateu nordre. Udt. bråten. — Nordre Braadden 1670.
N. Braaden 1723.
Jfr. under GN. 27 og 28.
17. Melaas. Udt. mæ’lås. — Melaaß 1593.1/ i. Mælaaß 1601.
Meelaas 1610. 1611. 1670. Melaas 1723.
Gaarden ligger tilligemed GN. 18 yderst paa en langstrakt Høide, som
vistnok kan betragtes som den mellemste af tre Aaser, og Beliggenheden
henviser forsaavidt paa den nærmestliggende Afledning, af *MeÖaläss,
Mellemaasen, jfr. f. Ex. Melhus Bd. XIV S. 286. Et Melaas i Lunner i
Kristians Amt er ogsaa et opr. M e Ö a 1 å s s, men med en anden Betydning,
Gaarden midt oppe i Aasen, se Bd. IV, 2 S. 132. — Da Beliggenheden som «den
mellemste Aas» imidlertid er lidet iøinefaldende, kunde Navnet maaske ogsaa
opfattes som Melåss, af mel r m., Bakkeskrænt; da skulde man dog
ikke vente Enstavelsestonelag.
18. Landsværk. Udt. IdnnsvcerJc. — Lanndtzuerck
1593.Vi-1601. 1611. 1670. Landswerch 1723.
Navnets 2det Led er verk n, Arbeide, der er temmelig almindeligt i
Gaardnavne, især som 2det Led. Den herværende Sammensætning findes
ogsaa i Aamli GN. 21, i Iveland GN. 57 og i Evje GN. 2 og GN. 18 samt
et Par spredte Steder i Buskeruds Amt og paa Søndmør, men overmaade
hyppigt i Bratsbergs Amt, især Telemarken.
19. Mæsel. Udt. mæ sel. — Meesell 1610. 1611. 1670. Mæsel
1723.
Navnet forekommer ogsaa i Froland som GN. 16 og i Finsland i
Man-dalsdalen, GN. 17. Dets sidste Led er formodentlig sel n., Sæterhus, og det
Iste Adj. miör, den midterste; især i de vestligere Dele af Amtet har dette
Ord i Gaardnavne ofte Vokalen æ, medens man skulde vente e.
20. Yestol. Udt. vesstel, — Westill 1593.Vi. 1601. Westil
1610. 1611. Weestøel 1670. Wæstøel 1723.
Formodentlig opr. *ViÖst<jÖull m., Skovsæter, af viör m., Skov.
Samme Navn ogsaa i Vegusdal, GN. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
