Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. GJERSTAD
15
21. Haugen ovre. Udt. haugen. — Øvre Hougenn 1593.Vi.
Hougenn 1601." Ovre Hougen 1611.’ 1670. 1723.
[21,11. Mykland. Udt. my Mann. Se under «Forsvundne
Navne: ved Herredets Slutning;.
22. Loite. Udt. løite. — Liothe, Liottæ 1593.Vi. Liotte
1601. 1610. 1611. Loithe St. S. 214. Loitte 1670. Løythe 1723.
Opr. *Leiti n., her, som ofte i Navne om et Sted, hvor man i én
Retning kan se langt (se Indl. S. 65, jfr. Bd. III S. 369 og XIV S. 220). I
Nabopræstegjeldet Aamli er Fællesordet endnu i Brng og heder efter Ross
Løy ti.
22. 12. Aamlivolden. Udt amlwållen.
23. Aasbø. Udt. asbø. — Aaßbye 1593.Vi. Aaßboo 1601.
1610. Aaslie 1611. Aßbv St. S. 214.’ Aasbøe 1670. 1723.
Paa Grand af Tonelagets Beskaffenhed er det sandsynligt, at Iste Led
har været et Tostavelsesord, f. Ex. A s u, Gen. af Kvindenavnet A s a.
24. Markset. Udt. ma rrset. — Morchset 1630. Morcbseet
1670. Marchset 1723.
Da Gaarden ligger nær Sognegrænsen mod Treungen, er det vel
sandsynligst, at Navnet opr. er *Marksetr, af m ark n., Grænseskjel, og setr n.,
Bolig — et andet Ord end sætr n., hvoraf det nuværende Hunkjønsord
Sæter kommer, se Indl. S. 74. Dog kunde det ogsaa være ’Marksetr eller
M a r k a r s e t r, af m o r k f., i Betydningen Skov, hvoraf Gaardnavnet
Morking udledes, gjennem M a r k e n gj a r, Bd. IV, 2 S. 17. I Kirkebø i Sogn
er der en Gaard Markesæter (GN. 41), udt. Ma’rkesæt -set), skr. Marchesetter
1667, 1723, som vel bør forklares af mort,
25. Ljaadal. Udt. ja dal. — Liodal 1601. Liøbdall 1611.
Liaadall St. S. 220. Loedall 1630. Liodahl 1670. Liaadahl 1723.
Navnet hører sammen med oldn. 1 é, Gen. ljå m., Ljaa, men efter den
Anvisning, Sammensætningen med -dal giver, vistnok gjennem et Elvenavn
L j ri, Gen. Lj år f., der maa sigte til en Jjaafonnet Bøining af Elvelobet, se
Th]. VSS. 1891 S. 210. NE. S. 145.
2(i. Heiland. Udt. hei’lann. — Heilland 1670. Heyland 1723.
Maaske opr. Hi 8a land, af Mandsnavnet Hi8i eller af hiö n., Hi, jfr.
PnSt. S. 130. At der for disse Ords i staar Diftongen ei, har
Sidestykker-andetsteds i Gaardnavne af denne Oprindelse, f. Ex. Heiaas i Enebak,
Bd. II S. 218; jfr. I S. 361. S. B. udtaler, at Overgangen Hiö aa ss til
Heiaas rimeligvis er betinget deraf, at der i Udtalen har fulgt a lige efter
i 8-, som blev forkortet til i 8 og derpaa, foran a med stærk Bitone, gik over
til ei. Exemplet HiSaass gaaet over til Heiaas giver saaledes ikke fnld
Stotte for lignende Overgang ved et Hi8aland. Men Heiland kan komme af
* H e i 8 a r- eller H e i 8 a 1 a n d, af li e i 8 r f., Hei.
27. 28. Lunden nordre og søndre med sondre Braaten.
Udt. lo linen. — J) Londen DN. X 828, 1567. Lundenn (nordre og
sondre) 1593.Vi,Vi. Lunden 1601. 1611. St. S. 214. Sondre Lunden
med Bionnestad eller Bionumstad 1668. Neere og Sondre Lunden
1670. Nøre og Sondre Lunden 1723. — s) Sondre Braadden 1670.
Sondre Braaden 1723 (særskilt Gaard).
* L il n d r m., Lund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
