Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HEREFOSS 93
30. Bjelland. Udt. bjællann. — Biellanndt 1595.Vi.
Bield-land 1601. Bielland 1611. St. S. 254. 1668. 1723.
Se Holt GN. 11.
31. Nes. Udt. nes. — Næs 1668. Næss 1668.
32. Retterstol. Udt. r ætter støl, rættestøl. — Rettestøffl 1595. Vi.
Retterstoll 1601. 1611. 1612. Rette Stolle St. S. 254. Rætterstøell
1668. Rætterstøel 1723.
* Ré 11 a r s t ♀ Ö u 11; Iste Led er Gen. af Elvenavnet Rétt, nu udt. Rætt,
som forøvrigt nu ikke bruges om Elven (Uldalselven) ber, men kun om dens
Kilde fra høire, Oggevandets Afløb, indtil Fidje. Her ligger ogsaa Retterholt,
Vegusdal GN. 48. Se NE. S. 191.
33. Gauslaa. Udt. gau slå. — Gaudslaa, Gaudlaa DN. X 214,
1487. Gwthslo DN. X 237,’ 1506. Gutzlou 1595.Vi. Gudtzlou 1601.
1610. 1611. Goudtzlou 1612. Guslow 1668. Gauslov 1723.
De fleste ældre Skrivemaader beror paa en urigtig Sammenstilling af
dette Navn med saadanne Navne som Gaustad, der er dannede af
Mandsnavnene G au tr eller G au ti. Her indeholder Iste Led vistnok en Stamme
gaus-, afledet af Verbet gjösa, stromme frem. Det bar formodentlig været
et Hankjønsord *Gauss som Navn paa Gauslaafjorden (eller paa et lidet
Vand lige østenfor dens Nordende?). Sidste Led lå f. bruges i Oldn. om
Strandvandet ved Havbredden og i Folkesproget i Betydningen Sumpvand,
se Indl. S. 63.
33, 2. Skogtveit. Udt. sTcogtveit. — Schogtued 1.668.
Schoug-tved 1723.
33, 5. Ringestøl. Udt. ringestøl. — Ringestøell 1668.
Ringe-støl 1723.
Det synes sandsynligt, at Iste Led er * Ring i r som Navn paa den Sø,
som ligger i Nærheden, ligesom RB. nævner Ringissjör, nu Ringsjø i
Bamle. Det sees dog af andre Gaardnavne, at der har været et *ringir m.,
eller et * ringi n., som har havt en anden Anvendelse end om Søer, se Bd.
III S. 25 og Bd. IV, 2 S. 259.
33, 7. Honneklev. Udt. hønneJcleiv.
Skal være et nu til Gauslaa horende Skovstykke, der før har tilhørt
Honneklev, GN. 26 i Mykland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
