Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FROLAND gl
41. Soisdal. Udt. søi’sdal. — Søffuißdall 1593.Vi. Soffuisdal
1601. 1610. 1611. Soßdall St. S. 245. Soffuisdal St. S. 245.
Søiffuis-dahl 1670. Sofvesdal 1723.
Efter Udtalen saavelsom de ældre Skriftformer synes 1ste Led at være
Gen. af et tostavelses Substantiv, antagelig et Mandstilnavn eller et Sonavn
paa -ir. Af scefa, dræbe, slagte som Offerdyr, har der vel været et *sæfir
som Benævnelse paa en, der udfører dette, ligesom der foreligger et sæfari.
Dette kau være Navnets 1ste Led. Det vilde være rimeligst at opfatte det
som Mandstilnavn, baade for Betydningens Skyld, og fordi Gaarden (ialfald
nu) ikke synes at stode til nogen Sø.
42. Dy ligedal. Udt. di/ngdal —- Dongedal 1611. 1630. 1670.
1723.
Rimeligvis af Elvenavnet * Dyngja, se NE. S. 35. Gaarden ligger ved
en liden Bæk Som Fællesord bruges Dyngja f. nu i Betydningen Dynge,
særlig Gjødseldynge. Det forekommer flere Gange i Gaardnavne og vel ikke
altid taget fra Elvenavn.
43. Sparsaas. Udt. sparsås [spdrsås], — Sparrisaas 1595.Va.
Sparißaas 1601. 1610. Sparrisaas 1611. 1612. St. S. 245.
Späris-aas med Mor Riben 1668. Sparisaas med Moriben og Lille Moriben
1723.
Det kunde vel være muligt, at Navnets 1ste Led er det samme
Mandstilnavn s p a r r h a u k r (Spurvebog) som i Sparaatveit, Aamli GN. 74. Det
var jo naturligt, at Genitivendelsen -s bortfaldt mellem 3 andre Konsonanter
i * S p a r r h a u k s ]) v e i t, men holdt sig i det herværende Navn, hvor Vokal
fulgte, og sideu vilde Udvikling til de nuværende Former ogsaa være naturlig.
Dersom man tør antage, at Dialekten i 1595 ligesom nu havde samme Vokal
i «værre» som i «varm», kunde det dog ligge nærmere at antage Forledet for
at være Gen. af et af S. B. Bd. IV, 1 S. 241 (jfr. Bil. IV, 2 S. 59) antaget
Mandsnavn S p e r r i r.
44. Heldal. Udt. hélldal \héUdall — Helldall 1595.Vi. Heldal
1601. 1612. Heeldall 1611. Haldall St. S. 246. Heldall 1670.
Heldabl 1723.
Iste Led kan vel være bella f., Helle, maaske som Elvenavn, hvilket
endnu forekommer og NE. S. 98 antages ved to andre Gaarde af dette Navn.
Der er her en Elv, som efter Karter benævnes efter Gaarden og gaar til
Nelaag.
45. Oland. Udt. olann. — Oellanndt 1595.Vi. Orland 1601.
Oendeland 1610. Oennland 1612. Oelland 1611. Ouland 1668.
Oeland 1723.
Se Aamli GN. 24.
45. 4. Jarpedalen. Udt. jarpedalen.
Af jar pi m., Jerpe.
46. Røiseland. Udt. vøiselann. — Rosseland 1668.
Røyse-land 1723,
Se Gjerstad GN. 37.
47. Rustedalen. Udt. nCsstedalen.
Vel sms. med Rust f., liden Skov, se Indl. S. 72.
48. Moripen. Udt. moripen (ogsaa hort maripen) [moripen].
— Mor Riben 1668. Moriben og Lille Moriben 1723 (begge Steder
Underbrug til GN. 43).
Rygh. Gaardnavne VIII. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
