Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•88
NEDENES AMT
10. Holte. Udt. halte. — Holtte 1611. 1630. Holdte 1670.
Holte 1730.
Af li o 11 n., Lund, liden Skov; Fonnen i Nutiden er enten opstaaet af
Dat. * holt i eller Fit. »holtar.
11. Floistad. Udt fløi’sta. — Fløystadt, Fliøstadt 1593.Vi.
Floistad 1601. 1611. Fløyestad 1610. Fløestad 1630. Floyestad
1670. 1723.
Rimeligvis *Fløygissta8ir eller * F 1 ø y g i s t a 8 i r. Det Iste Led
lier, *Fløygir, kan antages at tilhøre den Snevring med stærkere Strøm,
som Molandselven har der, hvor den gjennem Fløistadeidet gaar ud af
Mo-landsvandet, se Helland II S 281. Dette Ord er bevidnet ved gammel
Skrivemaade i Gaardnavnet Flesvik i Fering, hvor det formodentlig betegner en
Bæk, og antages ogsaa at indeholdes i Fløisvik i Høie, der snarere betegnende
en So, samt i Fløisbonn i Aker, se Bd. II S. 119 og S. 425.
11. 15. Sagaasen. Skal kaldes savene.
12. Syrdalen. Udt. sfrdalen. — Surdal 1610. Suerdall 1611.
Syrdahl 1670. Syrdalen 1723.
Navnet maa antages at høre sammen med Adjektivstammen sur, og da
enten at komme af Syra som Elvenavn (NE. S. 261), eller af Plantenavnet
Syra (rumex), eller af det Hunkjønsord Syra, som hos Ross oversættes:
Skovparti, som er visnet, idet Barken er afraadnet. De Anvendelser af
smog Syra samt Verdet syra, som betegner Træers Visnen (af sig selv eller
med Flid fremkaldt ved Skrabning), er dog kun bekjendte fra Trondhjems
Stift og Østerdalen; jfr. Aasen og Ross samt Bd. Ill S. 307.
13. Lillestolen. Kaldes savene. — Lille Stollen 1.670. Lille
Stolen 1723.
1-1. Braarvold. Udt. Ira vel (gamle Folk bra will). — Broruold
1601. Braruold 1610. Broruold 1611. Braeruold 1630. Braarvold
1670. 1723.
* B r ii a r v o 11 r; Iste Led Bru ar-, Gen. af bru f., Bro, er lier som
ofte sammentrukket til Braar-, jfr. Flotta GN. 4, Braarvik.
15. Karterød. Udt. karterø. — Kaatterud 1611. Katterød
1630. Katteroe 1670. Karterøed 1723.
Iste Led er vistnok Kart m., et i Nedenes meget almindeligt Ord om
tuet, ufrugtbar Mark, jfr. Ross. Samme Navn i Vestby (Bd. II S. 11) og
Karterud i Skiptvet (Bd. I S. 81), Skedsmo, Loiten og Vinger; Kart-
forekommer ogsaa med andre Ord som 2det Led, jfr. Bd. III S. 90. Det kan dog
være tvivlsomt, om alle Nawie paa Kart- er at udlede af dette Ord; tildels
kommer de vel, ialfald nærmest, af Elvenavne, se NE. S. 125. Da Ønavnet
Kor mt (Karmøen) nu har mistet sit m i Udtalen (se Kartabu m., hos Ross),
viser maaske dette Stammen i en oprindeligere Form
16. Herveland. Udt. licérvelann. — Herffnelanndt 1593.Vi.
Herfueland 1601. Hurfueland 1610. Herffueland 1611. 1670.
Herveland 1723.
O. R. anfører PnSt. S. 129 med Tvivl, at dette Navn kunde være sms.
med Kvindenavnet Hervor, der findes i Landn. som Navn paa en Kvinde
fra Sogn i 8de eller 9de Aarh.; samme Navn forekommer ogsaa i Sogndal i
Stavanger Amt (Postadressebogen). Andre Ord, der efter Ordformen kunde
hænge sammen med Navnets Iste Led, er Dialektens Adj. hærven, gridsk, der
dog maaske i normaliseret Fonn vilde hede harven, og oldn. herfi n., Harv.
Hvilken Forestilling disse Ords Stammer vilde indebære, naar de var Led af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
