Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. OSTRE MOLAND
89
Stedsnavne, kan dog kun være Gjenstand for Gjetning. Man kunde maaske
derved tænke Gaardens Beliggenhed paa et langt Nes, der ender spidst.
17. Bremnes. Udt brømnes. — Brimmenes 1610. 1611. St.
S. 228. 1670. Brimnæs 1723.
Navnets 1ste Led maa vel være brim n., som fra Oldn. kun kjendes
med Betydningen Brænding, Søens Bryden mod Land. I denne Betydning
maa det tages paa Kysteu, f. Ex. i Bremnes i Yikten og Bremsnes ved
Kristianssund (Bd. XV S. 362). Her ved en Indsø af liden Udstrækning kan
den vel ikke have Anvendelse, ligesom heller ikke den hos Koss omtalte Brug
i Nutiden om den stramme Lugt fra Havstranden. Kan det maaske ogsaa
betegne den mere kvalme Lugt af Mudder ved låve Ferskvandsstrande ?
18. Risstol. Udt. rysstøl. — Riestoll 1593,7a. 1601. 1610.
1611. Biistoel 1670. Ristol 1723.
1ste Led ei- ris n., Krat
19. 20. Tveide ostre og Tveide vestre med Tveiderød. Udt.
tveide. 2) tvei’derø. — Oster og Vester Thuede, Thuedt
1593.7i,7i. Thuedden 1601. Timeden 1611. Øster, Wester Tuedde
1670 Østre, Vester Tvede 1723. — 2) Thuederød 1611. Tuedderoe
1670. Tvederoed 1723.
’) *]?veitar, Flt. af J v e i t f., se Gjerstad GN. 40. 2) *I>veitaruÖ;
er sms. af * I’ v e i t a, Gen. Flt af *JE)veitar og -ru 6 n., se Indl. S. 71.
Navnet beteguer saaledes Gaarden som en Rydning under Tveide.
19. 2. Kleven. Udt. Mei’va.
20,6. Askedalen. Udt. assTcedalen.
lste Led er Trænavnet Ask.
21. 22. Morland lille og store. Udt. mø"rlann. — Lille, Store
Miørrelandt, Mørreland, Mørrelandt 1593.7a,7i. Moreland, Morreland
1601. Moreland 1611. Lille Mørreland 1670. Store Mørreland med
Langeroe og Hauffuen 1670. Lille, Store Møreland 1723.
Efter Nutidsformen kunde man have formodet, at Navnets lste Led er
Plantenavnet m a ö r a, Gen. moöru (galium), en Plante, som før brugtes
meget til Farvning, idet dette Navn oftere indgaar i Navne, saasom i
Gaard-navnet Moretraa, Landvig GN. 30 og Birkenes GN. 6. Her maa imidlertid
det lste Led være af den samme Stamme som i Mørfjær, GN. 44 og 45,
længere nede ved samme Elv, og om dennes oprindelige Form har man en
Anvisning deri. at det sidstnævnte Navn i Skrift fra MA. benævnes (i Dat.)
Myrgifyröi. Dette maa indeholde et Fjordnavn og Mørland et Elvenavn,
se NE. S.’169.
23. Longumstølen. Kaldes Ifnnstølen. — Langumstøllen
1670. Langum Stolen 1723.
Daglignavnet Lindstolen er ogsaa Navn paa en Part af GN. 26.
2-1—26. Loiigiim ytre, mellem og ovre. Udt. tangömm —
Lanngom nedre, Mid Lanngom, Lanngom ovre 1593.7i,7i,7i. Langom
1601. 1610. 1611. Oplongum St. S. 235. Langum, Mitlangum 1670.
Laugum, Midlangum 1723.
Rimeligvis * L a n g h e i m r. K. R. tror, at det første Led ikke direkte
er Adj. 1 a n g r, lang, men dette Ord som Navn paa Longumvandet tilligemed
det lige nedenfor liggende Langsæ-Vand: da Løbet mellem disse, «Raana»,
var kort og farbart, kunde de regnes for et Vand, som altsaa kan have havt
Navnet * L a n g r (* L a n g i) eller * Langsær (,* Langisær). Nogen Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
