Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12.
BARBU HERRED.
Herredets og Sognets Navn: Tromø. Udt. tromme.
Ældre Navneformer: or I5rumu Landn. 292. i ]?rumu Fornald. s.
II 5. truma Snorra Edda. i I’rumu DN. I 140, 1320. Egils s. 35
(Reykjavik Udg.). Drwmo s. DN. I 463, 1414. Trummæsonk DN. X
135, 1430. I’rwmmo s. DN. XII 195, 1462. Thromma s. DN. V 517,
1442. [Tromme DN. XVI 7, 1320 (i Afskrift fra 1555)]. Thrummøø,
Thrommøø 1593. Thromme 1601. Thrommø 1610. Throm s.,
Thromøe s. St. S. 226. Tromme s. 1670. 1706.
Navnets gamle Form er saaledes IJ r u m a. Man finder Stammen af
dette Navn i flere Navne i Nærheden: Tromlingerne heder nogle til Gaarde
paa Tromøen hørende Smaaøer udenfor dens Kyst (jfr. under «Forsvundne
Navne»); det samme Navn bruges af Søfolk som Sjømærkenavn paa
Jaammaas-knuderne (et Fjeldparti langt oppe i Froland); Trommestad, Gaardnavn paa
Naboøen His. De to sidstnævnte Forekomster synes at være Tegn paa, at
Navnet I’rum a eller et dermed nærbeslægtet Navn tidligere har tjent til
Benævnelse for en ialfald noget større Del af Kysten, ikke for Tromøen alene.
Det synes ikke sandsynligt, at Navnet I>ruma er identisk med det i Oldn.
forekommende Abstrakt ]) r u m a f., Larm, Bragen. Lignende, men maaske
dog ikke stambeslægtede Navne, er: Tromma, en Høide sydlig paa Hiteren
og et Fjeld paa Kvaløen i Senjen; jfr. Trommaasen i Holand, Bd. II S. 185;
jfr. ogsaa Trammelberg i Spydeberg, Bd. I S. 67. — S. B. bemærker: I’ r u m a
kunde efter Formen høre sammen med det gammelnorske Verbum J) r u m a,
være ubevægelig, hvilket f. Ex. bruges om en Bygning. Men maaske er
Gnavnet ]? r u m a afledet ved Aflyd af oldn. |) r o m r m., Rand, Kant, i
hvilket Tilfælde Øen vilde have Navn deraf, at den ligger tæt op til Landets
Kystrand.
Egen Præst nævnes 1320 (DN. I 140). Adskilt fra Holt 1746, fra 0.
Moland og Barbu 1877.
Gaardenes Navne: 1. Dybedal. Udt. dy’bedal. —• Diubdall
1611. Diubedall 1670. Dybedal 1723.
*Dj üpidalr, den dybe Dal. Udtaleformen er vistnok i sen Tid
paavirket af den skrevne Form.
Rygh. Gaardnavne VIII. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
