Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•98
NEDENES AMT
2. Sandnes. Udt. sannes. — Sannes DN. V 517, 1442.
Sannd-neß 1593.Vi- Sandennes 1611. Sandenæs med Foegne 1668.
Sand-nis 1670. Sandnes 1723.
Samme Navn ogsaa Søndeled GN. 5.
3. Lofstad. Udt. läffsta. — Loffstadt, Louffstadt
1593.Vi-Loftsta 1601. Loffstad 1610. 1611. Loffstad St. S. 227. Loffstad
1670. Lofstad 1723.
*Loptssta8ir, sms. med Mandsnavnet L o p t r, som var almindeligt
paa Island, men klin sjelden nævnes i Norge; en Tid maa det dog ogsaa
her have været adskillig brugt, da det lindes i ret mange Gaardnavne, se
PnSt. S. 176.
4. Gjerstad. Udt. jærsta. — Gierdestadt, Gerdestadt,
Gerru-stadt 1593.Vi- Gierdesta 1601. Gierdstad 1610. Gierrestad 1611.
Giersta St. S. 236. Gerrestad 1670. Gierestad 1723.
Den Forklaring, som ligger nærmest, er af Mandsnavnet Geirr (se
PnSt. S. 85); men det kunde vel ogsaa, komme af flere andre Personnavne,
f. Ex. G e i r u 1 f r, eller staa i Forbindelse med et Elvenavn som * G e r Ö r
eller * G e r ö a, se NE. S. 70. Nær Gaarden er der 2 Søer, som benævnes
efter den, og en gjennem dem løbende Elv.
4,4. Rorendal. Udt. rørendal.
Et nyere Navn, øiensynlig dannet efter fremmed (tydsk) Navneskik.
Der er nogen røragtig Strandvegetation ved Gaarden.
5. 6. Færvig’ ostre og’ vestre. Udt. færvig [og færrevig}. —
Feruig ostre 1593.Vi. Feruig 1601. Feruig, Feeruig 1610. Feruig
1611. Øster Ferwiig med Holmen og Giosøen 1668. Øster, Wester
Ferwiig 1670. Øster, Vester Ferevig 1723,
Jeg anser det for sandsynligt, men ikke sikkert, at Udtaleformen med
2 Stavelser er ægtere end den med 3. Til Forklaring kan man maaske
fore-slaa fær n., Faar, som saa ofte forekommer i F æ r ø y, eller dets Gen. Flt.
f æ r a, jfr. Færevik, Skaanevik GN. 30.
5, 10. Pusnes. Udt. pussnes.
Forledet er maaske snarest Pnss n., Pyt.
5, 12. Skjelsoen. Udt. sji’llsøia (i O. R.s Koncept sji’llsøia,
som er det rigtige).
Som en Mulighed kan nævnes, at Navnet er sammensat med
Mandsnavnet Skjol dulfr, som endnu i Formen Skjelluv bruges i Nedenes.
Rimeligere er det dog, som Magnus Olsen foreslaar, at opfatte 1ste Led som
skil n., i Betydningen Skille, nemlig mellem Tromøsund og Galtesund,
ligesom Skjæret «Skilsteinen» ligger i Skillet mellem Eikelandsfjorden og
Oksefjorden (udenfor Tvedestrand). Man kan maaske ogsaa sammenligne med
Iste Led i Sjulsbækken (opr. vistnok * S k i 1 s-), som et Stykke danner
Grænsen mellem Valle i Sætersdalen og Telemarken og derpaa deler sig
saaledes, at den ene Arm løber gjennem Store Bjørnevand til Otra og den
anden gaar ind i Skafse og falder i Nidelven. Jfr. Elvenavnstammen
Skjel-NE. S. 219.
6, o. Bratteklev. Udt. brattekleiv.
6,47. Rævesand. Udt. rævesann.
Det ligger efter Dialekten nærmest at antage, at 1ste Led er Rev ru., Ræv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
