Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•108
NEDENES AMT
12, 1. Haugen. Udt. hau’en.
Paa RK. Nokkehaugen, liyilket ogsaa bruges i Dagligtalen, jfr. GN. 12, 3.
12, 3. Nokkevjen. Udt. nåkkcevja.
Forledet er maaske oldn. n o k k v i ru., Baad, Fartøi, som ved Siden
af andre Forklaringer foreslaaes ved Nokkedalen i ld, Bd. I S. 201, og som
K. R. finder sandsynligt for Nokkeviken i Hammerø. Da man ikke kan stole
paa, at Lokaliteter af saa ringe Betydenhed som den Evje, Navnet opr.
tilhørte, har bevaret gamle Navne, og Ordet nokk vi kun synes kjendt fra
temmelig tidlig Tid, kunde det lste Led her maaske heller være det endnu
i Dialekten brugelige Nokke m., en liden Jernkrog, efter Aasen ogsaa brugt
sammenligningsvis om en liden krumbøiet Tingest, Dyr eller Menneske. I
Navnet maatte dette enten sigte til Evjens Form eller staa i den sidstnævnte
Betydning som Øgenavn.
12, 6. Jordet. Udt. jo re.
12, 13. Lundevolden. Udt. lonnevållen.
13. 14. Loddeso! ytre og sondre. — Liodeßøll ytre 1593.Vi.
Ytre Lodesoel 1670. Ytre Lodesøl 1723. Søndre Loddesøl omtales
ikke i ældre Jordeboger; formodentlig er det udgaaet fra Ytre Løddesøl.
Se GN. 12.
13. 1. Hasledalen. Udt. hdssledalen,
14. 10. Langemyr. Udt. långemyra.
14,11. Hullet. Udt. hale.
15. Sillekjær. Udt. sillelçcerra. — Sillekier 1670. 1723.
Navnet kan paa Grund af Stedets Beliggenhed langt fra Søen ikke, som
det er muligt ved Sillevik, Flosta GN. 8,12, sigte til Sildefangst, lste Led
kan maaske være Sille, forkortet af Cecilia, som endnu forekommer i Herredet.
Det kan ogsaa være Selju- af selja f., Selje, ligesom i Sillevik i Aremark,
der i RB. skrives S e 1 i u v i i k (Bd. I S. 193), jfr. Sillerud i Grire Bd. I S. 258.
Det 2det Led er kj arr n., kratbevoxet Sutnp, i best. Flt.
16. Steine. Udt. steine. — Stenn, Stenne 1593.Vi- Steenne
1601. Stene 1611. Steener 1630. Stenner med Stenlie 1670.
Steener 1723.
*S tei nar, Flt. af steinn m, Sten. Om dette Ords Brug i
Steds-navne se Indl. S. 79. Navnet sigter maaske til en Stenur ovenfor Gaarden.
17. Lindtveid. Udt. linntveid. — Linndtuedt 1593.Vi-
Lin-tuedt 1601. 1610. 1611. Lindtuedt 1670. Lindtved 1723.
Jfr. Vegaarsheien GN. 19. Navnet forekommer ogsaa i Eide Ndn.
17,4. Svaaen. Udt. svaa.
Af Folkesprogets Svoda f., glatskuret Klippe.
17, 7. Tykkeris. Udt. tykkens.
Af Adj. tyk, sms. med ris n., Krat.
17, 8. Rydningen. Udt. rønningen,
17 , 10. Huodden. Udt. hiiådden [huødden].
Tidligere, da Rossøen var beboet, skal man have pleiet her at raabe for
at blive sat over til denne. Navnet kommer altsaa af Dialektens Verbum
hue, huje, jfr. Flosta GN. 11,4 og Vegaarsheieu GN. 48,0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
