Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. ØIESTAD 127
17, 15. Drangen. Udt. drangen.
Drang som Enstavelsesord forekommer i Navnet Drang eller Drangsvand
i Fyresdal, Drangsfos i Valle samt i flere Navne i Lister og Mandals Amt;
det er samme Ord som dr angr m. i Islandsk og Færøisk, der betyder «Sten
eller Klippe, der er opreist efter sin Længde og har en spids Top». I Norge
kjendes som Fællesord kun Drange m , smalt Klipperev. Se Indl. S. 47.
17.23. Evjen. Udt. æv ja.
17.24. Livolden. Udt. li’vallen.
17, 2(5. Kvassen. Udt. Jcva’ssen [ogsaa kva sseplassen}.
Formodentlig efter et saa lydende Tilnavn. En anden Oprindelse har
vistnok Kvassaaker i Valle (Sæt.) GN. 36 og Kvassjord i Fyresdal.
18. Præstegaarden. [Kaldes øi’sta, störøista}. — Se
Oplysningerne om Sognets Navn. ■— Øyestadt med Lille Øyestadt og
Raas-øen 1670. Øystad 1723.
Om Navnets Betydning se under Herredets Navn.
18,4. Rossoen. Udt. rässøia. — Raasøen 1670 (da
Underbrug, se ovfr.).
* R o s s a ø y f., Hesteøen, af r o s s n., Hest, vistnok fordi man der har
havt Heste paa Havn. Skal i en endnu levende Mands Minde have været
kaldet Hørsøia (d. e. Hoppe-Øen), sms. med Hors n., Hoppe.
15). Rygenes Laksefiskeri. Udt. ry’gene.
’’Rj lik and i m., den rygende; almindeligt Navn paa Fosser i Norge,
især større, saasom den bekjendte i Tinn, og her i Amtet i Bykle, Hyllestad
i Valle, L. Topdal, Gjevedal og Vegaarsheien (Helland).
20. Buens Laksefiskeri, bua, bu fis ske.
21. Klep. Uclt. hlæpp. — Ivlep 1593.y2. Klepp 1601. Klæp
1670 (med Moen 1668). Klep 1723.
* K 1 e p p r m., egentlig Klump, bruges om Fjeldknatter og overføres
derfra ofte til Gaarde, se Indl. S. 60. Navnet forekommer ogsaa i Fjære,
Birkenes, Iveland og Evje.
21,-1. Ræfsnespladsen. Kaldes r æ’ff snes.
Kan efter sin Form være sms. med et af Mandsnavnene R e f r og
B ep pir, men dette hyppige Navn antages dog oftest sms. med rif n., Rev,
saa at Navnet betegner: et Nes, hvorfra et Rev gaar ud, se PnSt. S. 200.
Under en vis Vandstand fremtræder Situationen her netop saa.
22. Ginnestad. Udt. jinnesta. — Ginastaöer DN. IV 259,
1347. Gennestadt 1593.Vi- Gennesta 1601. Giennestacl 1610, 1630.
Gennestad St. S. 243. 1670. 1723.
Lidt nordenfor Gaarden ligger et Tjern, som kaldes Ginnestad tjernet.
Fra dette gaar der en liden Elv gjennem denne Gaards Jorder, forbi Klep
og Øiestad Kirke ud i Nidelven; denne Elv har paa den største Del af sit
Løb gravet sig en dyb Dal i Lersletten. Det kan maaske være muligt, at
denne Elv har havt Navnet *Gin f., af Stammen i Verbet gina, gabe,
uagtet et saadant Elvenavn ikke kjendes fra NE. Gaardnavnet kunde da
være * G i n a r s t a Ö i r. Forekommer ogsaa i Stokke, i RB. skrevet som her.
22, 12. Klinningsklev. Udt. kU’nningskleiv.
Uagtet Navnet vel under alle Omstændigheder er temmelig nyt, er det
dog usandsynligt, at lste Led i Brugets Navn skulde være Klining m., Flad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
