Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•142 NEDENES AMT
63. Kviksliaug. Uclt. kvikksau. — Kuegxbøff, Quigshøff
1593. Vi. Quixhøi 1601. Quigßhøy 1610. 1611. Quixhøe 1630.
Quigshoff St. S. 244. Quegshøie 1670. Qvægshøy 1723.
Antagelig *Kvigsliaugr; lste Led er et Mandsnavn Kvi g r, der
forekommer nogle faa Gange i MA. og er bevaret som lste Led i Gaardnavne
paa nogle Steder, se PnSt. S. 171. 2det Led er li angr m., Høi.
64. Aadnerød. Kaldes grassvåll. — Großuoldt
1593.Vi-Adnnerødt 1601. Adnerødt 1610. Arnerød 1611. Adnerøed 1670.
Aadenerrøe 1723.
Det officielle Navn er vel opr. * A r il a r u 9, af Mandsnavnet Arni, jfr.
PnSt. S. 10; Skrivemaaden med dn er bevaret fra 17de Aarh., da opr. rn
sædvanlig blev betegnet saaledes i Nedenes. Navnet Grosvold, udtalt som
Daglignavnet her, forekommer i Sandsvær og skrives i MA. med a i lste
Stavelse; den samme lste Stavelse Gross- har man vel ogsaa i Grossaas,
Iveland GN. 3. Det kan maaske være gras n., Græs, idet a-Lyden i lste
Stavelse kan være assimileret af aa i 2den, som haves i alle disse 3 Navne.
For Grosmyren, udt. Graas-, i Volden strækker denne Forklaring dog ikke
til. Man kan maaske tænke paa Gros f. hos Koss, Graassa f. hos Aasen, om
visse Sygdomme hos Husdyr.
65. Tora. Udt. tør a. — Thorrendt 1593. Vi- Torren 1601.
Thorren 1610. Tharren 1611. Tharann St. S. 244. 1630. Tarron
1668. 1670. Tøraae 1723.
Det eneste Gaardnavn i Nedenes Amt, som af O. ß. (med Tvivl) opføres
blandt Navne paa -v i n. Det kan muligens være væsentlig samme Navn som
Tori, oldn. * ]? ö r i n, i Gjerdrum og i Stokke, som ikke kan være sms. med
Kvindenavnet I’ ora og neppe heller med Gudenavnet I5 6 r r, da Gudenavne
ellers, hvor de findes sms. med -vin, regelmæssigt har Genitivform, se Bd. II
S. 305. Hvis Navnet her hører sammen med disse, skiller det sig fra dem
ved at have i-Omlyd i sit lste Led og Overgang til a i 2det. Begge disse
Forandringer er hyppige i Gaardnavne paa - vin. At et -vin, som har voldt
Omlyd, selv er gaaet over til a, forekommer i Bretten, udt. Brætta, i Romedal,
i MA. Brættinj, Brettene, altsaa opr. *Brattvin, Remnen, udt.
Ræmna, oldn. *Refnin, og Temmen, udt. Tæmma, oldn. fembin i Stange,
se Bd. III S. 128, S. 159 og S. 166, samt Mære, udt. Mera, i Skatval, i BK.
MæSrine, af maiSra, se Bd. XV S. 26.
66. Have. Udt. ha ve. — Haage, Hagge 1593.Vi- Hagge 1601.
Ilaage 1610. 1611. Hauge 1670. 1723.
®Hagi m., Indhegning, Havnegaug, se Indl. S. 52.
67. Lunde. Udt. lonne. — [Lunde DN. XVI 6, 1320 (i Afskrift
fra 1555)]. Lundde 1593.Vi- Lunde 1601. 1610. 1611. 1670. 1723.
* L u n d r m.; Nutidsformen er opstaaet af Dat. * L u n d i.
68. Krogelien. Udt. krögeUa. — Kroglid 1630. Kroegelie
1670. Krogelie 1723.
Vel dannet af Navnet GN. 69.
69. Krogen. Udt. krogen. — Kroggenn 1593.Vi- 1601. 1611.
Kroegen 1670. Krogen 1723.
Baade den nærmeste Arm af Nidelven og en Hoideryg vestenfor Gaarden
danner efter Kartet en Bugtning her. Det er snarest den sidstnævnte, som
har foranlediget Gaardens Navn.
69, 4. Moen. Udt. krogmönen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
