Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•162
NEDENES AMT
38. Flakk. Udt. flakk. — Flacke 1593.Vi. Flack 1601. 1610.
1630. 1670 (med Kamperhou 1668). Flach 1723.
Ordstammen forekommer ogsaa i Navne i Byneset, i Klingen ved Namsos
og i Hoilandet Namd. Gaarden paa Byneset omtales i MA. paa flere Steder
under Navnet F 1 a S k a r, Flt. Ordet har sandsynligvis en med Stammen
flat-(Adj. flatr, flad) ensartet Betydning og sigter dels til Situationer paa Land,
dels til Udvidelser i en Elv. Her ligger det vel nærmest at antage, at
Navnet først har betegnet Flakksvandet. Se Bd. XIV S. 323 og Bd. XV
S. 302.
38,3. Kamperhaug. Udt. Tcamperhøi [-hau\ ogsaa -hauen?
og kamper-]. — Kamperhou 1668 (da Underbrug, se ovfr.).
Et oftere forekommende Navn af nyere Oprindelse, der vist staar i
Forbindelse med Kamp m. i Betydningen: mindre, rundslidt Sten; se Bd. I S. 228,
jfr. S. 44.
39. Hornslien. Udt. hammsUa. — Hamslie 1670. Hamselij
1723.
Sms. med Gen. af Homm m., oldn. h v am mr, en kort, indelukket Dal.
40. Laudal. Udt. laudal, -dalen. — Løffdahl 1670. Lobdal
1723.
Saalydende Navn ogsaa Søndeled GN. 35.
41. Natveid. Udt. natveid. — Natetuedt, Nattetuedt 1593.Vi.
Nattetuedt 1601. Nattthuedt 1610. 1611. Nattued 1670. Natved
1723.
Det synes usandsynligt, at et * K n a 11 a J> v e i t, senere * Nattetveid,
kunde faa forlænget Vokal i lste Stavelse paa samme Maade som Kv ann
lines, da det blev til Kva’nes (Høvaag GN. 45); Konsonanternes forskjellige Art
gjør Forholdet anderledes. Formelt kunde det hellere være * N a t a ]) v e i t,
sms. med Gen. Flt. af n o t (h n o t) f., Nod. Dersom Varianten N (j t som
Elvenavn i Sn. E. (ved Siden af N o t og Nau t) er den rigtige (se NE. S. 175
og S. 328), kunde det vel være * Natar]) veit efter Elven, nu
Natveid-elven eller Dige (Digaana), saa kaldet, fordi den allerøverste Del af den, selve
Udlobet af Oggevand, skal være gravet, angivelig i 18de Aarh.
42. Natveiddalen. Udt. ncitveiddalen.—Nattuedsdallen 1670.
Natvedalen 1723.
Se ovfr.
43. Knapholt. Udt. hnappålt. — Knapholdt 1670. Knapholt
1723.
K n a p p r m., Knap, bruges alene og i Sammensætninger i Navne paa
Fjelde og Fjeldfremspring og paa smaa rundagtige Halvøer, der kun ved et
smalt Eid hænger sammen med Fastlandet (samt paa Skjær). Denne Gaard
skal ligge paa en Høide, hvis Form ligner en Knap.
44. Djubcdalen. Udt. jiibedalen. — Diubedahl 1670. Dybedal
1723.
44, 1. Bjorbæk. Udt. bjo’rbccM.
Se Øiestad GN. 36, 7.
45. Refstad. Udt. r æ’/fsta [ræffsta’?]. — Reffstadt 1593. Va.
Repsta 1601. Reebstadt 1610. Repstad 1611. Reebstad med
Odder-dahl 1670. Rebstadt 1723.
Sms. med et af Mandsnavnene Refr eller Re pp ir, se PnSt. S. 200
og S. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
