Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. KIKKENES
163
46. Bjørkelien. Udt. bjarJcelia. — Birchetuedt? 1670.
Birche-lie 1723.
47. Hellerslien. Udt. hællersUa, hæ Iles-, — Helleslien 1670.
1723.
48. Kjøntveiil. Udt. Içø’nntveid. — Thionnetuedt 1593.
V*-Tiønnthuet 1601. 1610. Tiondtuedt 1670. Thiontved 1723.
Det lste Led er tjo rn f., Tjern.
4!). Yadraas. Kaldes nere Jçø’nntveid. — Waade Rou 1668.
Waadrow 1670. Waadraa 1723.
Sammenhængen mellem det officielle Navn og de ældre Skriftformer er
nforstaaelig, navnlig fordi der ikke foreligger nogen Udtaleform fra Nutiden.
Det førstnævnte kunde muligens være *Vallaråss; men om dette lydlig
er muligt, et- afhængigt af, om man tor hævde, at Verbet vaddre (omtrent:
være sansesløs) er samme Ord som det temmelig enstydige valdre og hegge
opstaaet af * v a 11 r a, hvorved man for Nedenes Fogderi i Almindelighed
fastslog, at lir bliver til ddr, ligesom 11 bliver til dd i Sætersdalen. Hvis de
ældre Jordebøgers Former er de rigtige, kan sidste Led være ro (rå) f., Vraa.
50. Oievand. Udt. øievann.—Øyewand 1670. Øjvand :l723.
* 0 yj avatn, sms. med Gen. Fit. af øy f., 0.
51. 52. Mosfjeld vestre og1 østre. Udt. masjell. —
Mos-fieldt vestre, østre 1593.Vs,V2. Mosfield 1601. Moßfieldt 1610.
Wester, Øster Moßefield 1670 (Wester M. med Støele 1668). Wester
Mosfield 1723. Øster Mosefield 1723.
Den nærmest liggende Forklaring af Navnet er, at dets gamle Form er
®Mosafjall, med mosi rn., Mosplante, Myr, som lste Led; det kan ikke
forudsættes, at Sammensætningen netop, saaledes som nu i Gudbrandsdalen,
betyder: Fjeldmark, hvorfra man henter Mose (o: Lav) til Foder. Naar man
her saavelsom i Mosberg, Aamli GN. 49, og det af Matr., men ikke af Sproget
forsvundne Mosvall sammesteds, har Forledet Mos-, uden at der er indtraadt
Enstavelsestonelag som Tegn paa Udtrængning af en Mellemstavelse, er der
maaske Grund til at formode, at der ogsaa hos os, ligesom i Tydsk, har været
et Substantiv af stærk Bøining af denne Stamme, og at det er et saadant,
disse Navne er sammensatte med. Dog danner ogsaa svage Substantiver
jævnlig saadanne enstavelses første Sammensætningsled. Gaarden maa
antages at være temmelig gammel i Forhold til Egnens Bebyggelse, eftersom en
Skov- og Fjeldstrækning paa omtrent 1 Mils Længde med adskillige Gaarde
benævnes dens «Hei».
53. Yatnebu. Kaldes øi’qaren.—Wattneboe 1670. Vatneboe
1723.
Det officielle Navn haves ogsaa Flosta GN. 6.
54. Spjode. Udt. spjöde. — Spiøde 1593.V±. Spiudde 1601.
Spinde 1610. 1611. Spiodde 1670. Spiode 1723.
*Spj otar, Fit. af spj öt n., Spyd, som oftere bruges i Navne paa
Steder, hvor der er et spidst Fremspring, ligesom et Spydblad; oftest sms.,
men i Gaardnavne ogsaa usms., hvor da vel i Regelen en fremstikkende Spids
af en Høide har givet Anledning til Navnet, se Indl. S. 76. Her sigter dette
vistnok til den smale Arm af Vandet ved Gaarden eller maaske til hele
Vandet. Navnet forekommer ogsaa Iveland GN. 21.
55. Tveiden. Udt. tvei’den. — Thuedenn 1593.Vi. Tuedde
1601. Tuede 1611. Tuedenn 1630. Tuedden 1670. Tveden 1723.
Se Herefoss GN. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
