Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’23. IVELAND
207
eller ialfald maa man antage -a k r for paavirket af -rak, hvis det förste er
oprindeligere. Jfr. GN. 18, Frøisnes.
56. Dale. Udt. cldli, — Dall 1595.Vi. Dalle 1601. Dale
1668. Dahle 1723.
* Dalr m., Dativ; se Søndeled GN. 48.
57. Lande. Udt. landi. — a Lande DN. I 459, 1412. Lannde
1595.Vi. 1601. 1611. Lande St. S. 188. 1668. 1723.
’Land n. Nutidsformen er opstaaet af Dat. * Lan di.
58. Greibrok. Udt. greibrokk grai’brokk). — i Grefwebrecko
DN. VII 493, 1486. Grørbrecke DN. VII 828,’ 1554. Grebrecke DN.
XI 796, 1557. Grebrecke 1595.Vi. Greebrecke 1601. Grebrech
1610. 1611. 1612. Grebreck St. S. 191. Grebroch med Næffuislien
og Hoffuerslien 1668. Grebroch 1723.
Sidste Led er Brokke f., nu Stedets Form for brekka f., Bakke. Det
første Led kunde synes at være Gen. Fit. af gre f n., Jordhakke, Grev.
Hvilken Betydning denne Sammensætning har havt, synes dog uklart. — K. R.
vil hellere tænke sig, at lste Led er greifi rn., Greve, i Gen.; dette findes
som Tilnavn paa Island og forekommer vistnok som saadant i Greverud i
Kraakstad og i Nesodden (Bd. II S. 42 og 93) og Græifuarud RB. 71
i Borre. I Hjartdal tindes Greivejord.
59. Hofstad. Udt. ho fata. — Hofstad 1723 (skyldsat da).
Iste Sammensætningsleds Oprindelse er usikker; jfr. Holt GN. 66.
60. Yraalsplads. Udt. vrå’lsplass.
Yraal er nu i de sydligste Amter den Navneform, som er traadt
istedenfor det gamle R ö a 1 d r.
61. Nevesj ordet. Udt. nevesjöri [ne vis-}. — Jfr. Næffuislien
1668 (Underbrug til GN. 58, se ovfr.). Nevesjord 1723 (skyldsat da).
Navnet er for mig opgivet med samme Vokal, som indtræder i Ord som
oldn. nefi og nes, hvilken her bestemt skilles fra oldn. é, idet det
sidstnævnte er en stigende Diftong, hvis sidste Del ligner i, medens forlænget e
er synkende, bevæger sig mod æ. Forledet er derfor rimeligvis kne fill m ,
i Gen.; jfr. Oiestad GN. 1.
62. Aasen. Udt. åsen. — Aas 1668. Aasen 1723.
63. Bakke. Udt. bakke. — a Bokkom DN. I 513, 142*.
Backe DN. VII 828, 1554. Bache 1595.x/i. 1601. 1611. 1668. Bache
1723.
Bakkar, Fit. af b a k k i m. Da -ari Endelsen her maatte blive a i
Nutiden, maa det antages, at Nutidsformen væsentlig er opstaaet af Akk. og
Gen. Fit. Af Nom. Ent. vilde blive Bakkji, ligesom Fællesnavnet heder
i Ental.
63, 3. Starelioltet, Udt. stareholte {-hqlti}.
Sms. med Stare rn., Stær, tildels Trost.
64. Tveitaa. Udt. tveitå [tvaitå}. — Tued 1668. Tveden 1723.
Rimeligvis er Gaardnavnet opstaaet af Fit. * l’v e i t a r i Dat., jfr.
Anmærkningen ved GN. 36, 3. Hvis Tveitaa opr. er et Elvenavn, forudsætter
det, at Ordet Tveit engang har været brugt som Betegnelse for et Sted i
Nærheden af Elven Tveitaaen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
