Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•220
NEDENES AMT
36. Kvassaaker. Udt. kva sak [kvö’sak]. — Huaßager 1595.Va.
Huassagger 1601. Huaßager 1610. 1611. St. S. 180. ° Quasagger
1668. Qwasager 1723.
Efter Formen synes det ikke usandsynligt, at Navnets lste Led er Adj.
hvass, nu i Dialekten kvaa’sse, da ss kan være forkortet til s, fordi 2det
Led havde stærk Bitone, og senere a ved Paavirkningen av v ikke blev
forandret til aa som i Adjektivet, men til en o-Lyd ligesom i svore af svara.
Dog er intet bekjendt om, i hvilken Betydning Adj. hvass skulde kunne
høre til a kr m., Ager; det bruges neppe om sandig, tør Jord, saaledes som
Adj. skarp (ogsaa i Dialekten her), jfr. Bd. IV, 1 S. 21. Kan det maaske,
ligesom hva tr, betegne, at Kornet hurtig modnes? jfr. Bd. IV, 2 S. 18.
Jfr. Stedsnavnet Hvataaker i Sandeherred og Kvassejord (udt. Kvaass-) i
Vinje og i Fyresdal.
36,5. Kvæven. Udt. kvæven.
Af Kvæv, i normaliseret Folkesprog Kvelv m., Hulning mellem Bakker
eller Berge, jfr. Bykle GN. 1, 4.
37. Myriun. Udt. mm römm [my’romm]. — i Myrom DN. XII
770, 1549. More DN. VII 829, 1554.’ Myrum 1595.Va. Myrrum
1601. Myrum 1610. 1611. Myre St. S. 180. Myrum 1668. 1723.
’Myrar, Flt. af m y r r f., Myr. Nutidsformen er opstaaet af den
ubestemte Dat. M y r u m.
38. Holum. Udt. ho’lömm [hölomm]. — a Holom DN. VII
370, 1423. I 597, 1451. Hoole, Hole DN. XI 636, 1531. Hollum
1595.Vi. 1601. 1611. Hollim 1610. Hoelle St. S. 180. Hollumb
1668. Holum 1723.
Holar, Flt. af holl m., isoleret Høide, jfr. Bykle GN. 12. Nutidens
Form kommer af den ubestemte Dativ Holum.
39. Jordet. Udt. jo ri [jori, Dat. jö’ræ]. — Giorde 1610.
1612. Giorei 1668. Giorev 1723.
Den bestemte Form af oldn. geröi n., Jorde.
40. Kjelleberg’. Udt. JgelleMr [kellebærg]. — Kældoberg DN.
I 526, 1431. Keldoberg DN. IX 377, 1490. Kielldeberre, Kiellebierig
1595.Va. Killebierrig 1601. Kiellebierg 1610. 1611. Kielldberg 1612.
Kielleberig St. S. 176. Kileberrig 1668. Killeberg 1723.
Keld uberg, sms. med Gen. af k e 1 d a f., Kilde, Vandpyt,
Brøndsted; jfr. Kjellerud i Eaade, Bd. I S. 329.
40,4. Haugebirke. Udt. hau gebirtø- — Jfr. under GN. 42.
*Haugabirki. Hauga- er Gen. Flt. af hau gr m.; birki n.,
Samling af Birketræer, som er overmaade almindeligt som lste Led i
Gaard-navne og mangesteds ogsaa usms., staar her som sidste Led i en
Sammensætning, hvad der vel neppe er kjendt ellers.
41. Sagneskar. Udt. saqneskå. — Sannisgaardt, Sannißkaar
1595.Vi. Sanngskier 1601. Sangesehor 1610. 1612. Sangißskor
1611. Sannischar St. S. 174. Samschaar St. S. 177. Sangeschar
1668. Sagneschar 1723.
Sidste Led skulde antages at være s k a r ö n., Kløft; r og r Ö i Udlyden
af Stedsnavne forsvinder otte i Bygdeudtalen lier. Stedet har vistnok For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
