Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NEDENES AMT
HYLESTAD SOGN.
Sognets Navn: Hylestad. Udt. hy lesta (ogsaa opgivet luf lesta)
’hy lesta .
Ældre Navneformer: ecel. de Hulesta PN. 24. Hyliostadar s.
DN. XII 170, 1437. a Hyliastodhum DN. XI 134, 1429. Hylistadha s.
DN. I 416, 1401. Hylestad s. DN. XI 106, 1405. Hyllastadh s. DN.
X 220, 1491. Holiestadæ s. DN. IX 453, 1516. Hyliestad s. DN.
XI 765, 1545.
Navnet maa vistnok være æklre Gaardnavn, men er nu ukjendt som
saadant. Dets (og Kirkens ældste) Plads maa vistnok søges i GN. 65 Hovet,
eftersom denne Gaard i Stev og andre gamle Vers saavelsom i Dagligtalen
ofte benævnes Kyrkjebygd! eller forkortet: i By’gdinn. Her findes ogsaa
Stedsnavnene Hylisdalen og Hyliskjelle (o: -kelda). Ligesom nogle af
Skriftformerne fra MA. synes disse to Navne at kunne lienpege paa et Bækkenavn
*Hylir (afledet af li y 1 r m., Hol) i Gen. som lste Led. Imidlertid er en
saadan Dannelse som * H y 1 i r, med Afledningsendelsen -i r efter kort
Stamme-stavelse, en Uregelmæssighed, som ikke kan være oprindelig, men maaske
kan være opstaaet af ældre *Hyli, Gen. * Hylja, omtrent paa samme
Maade som det N. Fjordn. S. 82 antages, at Beieren, oldn * B e 8 i r, er
opstaaet af Be8i. De andre Skriftformer fra MA. synes at være oldn. Hylj
ar-eller Hyljasta8ir, livor lste Led enten kunde være Gen. af liylr eller
af et saadant *Hyli. Da Otra paa en længere Strækning gjennem Hylestad
Sogn gaar som en bred, rolig Strom, kan dette maaske egentlig være den
* H y 1 r (eller * H y 1 i ?), som har givet Anledning til Navnet. Ogsaa ved
den overste Ende af dette stillere Elveløb er der en Hylisdal, hvor en Elv
(efter Helland kaldet Hylaaen) fra Vest falder i Otra. S. B. vil snarest
forklare Hylisdal og Hyliskjelle af et * h y 1 i n, Sted, hvor der er hyl ir.
For Navnets Dannelse jfr. Jiili og navnlig ’Hylir, Høleren, Bd. IV, 2 S. 230.
Kirken, som nu staar paa ßyssestad, nævnes første Gang 1328, i det
15de Aarhundrede jævnlig.
Gaardene® Navne: 60. Opstad. Udt. uppsta, oppstå [uppsta].
— i Vpstadhom DN. X 220, 1491. Opstadt 1595.1/!. 1601. 1611.
Wpstad St. S. 181. 1668. Upstad 1723.
Efter Skrivemaaden fra 1491 skulde Navnet antages at være sms. med
Adv. u p p, op, altsaa: den lioitliggende Gaard, hvilket her kunde stemme
med Beliggenheden. Ogsaa paa 2 andre Steder, i Tune og i S. Odalen,
skrives dette oftere forekommende Navn i MA. Up p s ta 8 i r (jfr. Uppsalir,
S. B.). Da -staöir ellers aldrig pleier at sammensættes med Stedsadverbier,
anser O. B. dog dette lste Led Upp- for en allerede tidlig stærkt ændret
Form, snarest af et Personnavn, f. Ex. Ulfr eller Alfr. Se Bd. I S. 296.
61. Haugeland. Udt. haugeland. — Huggeland 1611.
Houge-land 1668. Hougland 1723.
’Haugaland, se Mykland GN. 24. Det forekommer ogsaa Hornnes
GN. 28, og er idethele et ret almindeligt Navn.
61,4. Metveit. Udt. meetvait (!).
Formodentlig * M i 8 j a ]) v e i t, sms. med bestemt Form af Adj. m i 8 r,
midtre, jfr. Iveland GN. 56. Metveid, Landvig GN. 56, har sandsynligvis
opr. nøiagtig den samme Form som Navnet her, men har nu
Sammentrækning af de første to Stavelser. Maaske er det ogsaa saa i mange andre Navne
paa Me-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
