Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TVEID
3
1604.Vi,Vi- [Dønnestadt ASt. 166], Dynnestad 1610. Dønnestad
St. S. 265. 1630. 1668 (under Nedre D. Rætterstøell og Krogestøell).
Ðonnestad øvre og nedre 1723.
*Dynjandnstaðir? Dynjan di (dønnende) findes ellers som
Navn paa fossende Elve eller Fosser. O. R. formoder (NE. S. 34), at det her
bar været Navn paa en Fos i Topdalselven; men nogen saadan findes ikke
saa langt nede. Man maa vel derfor tænke paa en af de Bække, som falder ud
i Elven ved Gaarden. Det gamle Bækkenavn synes da at være bevaret i Navnet
paa Brugs-No. 29. — Navnet «Rætterstøell» lader sig ikke sikkert forklare.
Retterstøl i Herefoss (og Retterholt i Vegusdal) staar vistnok i Forbindelse
med Elvenavnet Rétt (na Rætt); men ved de øvrige med Retter- og
Rette-begyndende Navne er Betydningen aldeles uvis. O. R. har ikke villet tænke
paa det gamle rétt f., Kvægfold til Sortering af Kvæg, da dette er særlig
islandsk og aldrig vides brugt i Norge. Han holder snarere paa
Sammenhæng med det af Ross fremdragne Rett f., «plan, helst vandret, retløbende
Markstrækning», men gjør dog opmærksom paa, at Ross kun kjender dette Ord
fra Smaalenene (se Bd. III S. 266). Fritzner anfører imidlertid Ordet rétt f.,
Kvægfold, ogsaa fra en Retterbot af Haakon Magnussøn for Færøerne (fra
1298), og endnu vigtigere er det, at det paa Shetlandsøerne findes baade som
Fællesord og i Stedsnavne (J. Jakobsen i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1901 S. 141).
Det maa ganske vist have været et gammelt Ord i Sproget.
3,2. Moen. Udt. mö’nen.
Om Formen med dobbelt Artikel jfr. Ross, Norske bygdemaal (Chra.
Vid.-Selsk. Skrifter. Kl. II. 190!). No. 3) S. 57.
3,29. Dynjane. Udt. dynjane..
*Dynjandi? Se under Gaardsnavnet.
4. Studeid. Udt. stiidei.
Vel af Stut, Oxe; men Gaarden har maaske nærmest sit Navn efter det
nærliggende Studevand. «Eid» betegner her en Sænkning mellem Høider. I
Matri kelen af 1905 skr. Stuteid.
5. Yraals-Ødegaarden, Kaldes øi’garcn.
Vraal er den nu i Kristiansands Stift brugelige Form for det gamle
Mandsnavn R ó a 1 d r.
6. Karlsmoen. Udt. Tca’llsmónen. — Kalssmoe 1610.
Kals-moen 1668. Kalfsmoenen 1723.
*Karlsmór; af Mandsnavnet Karl (PnSt. S. 156).
7. Buen. Udt. bua. — Bonn 1610. Boen med Knarstøl og
Kiløen 1668. Buen Fiskeri St. S. 266. Boen (PI. Knarstad,
Saug-stuen, Kildahlen, Flekevigen og x/s af Kiløen) 1723.
*Búð f, Bod, i bestemt Form. «Boden» har vel fra først af været
opført i Anledning af det store Laxefiskeri, som har fundet Sted her.
7, 3. Kildalen. Udt. Içildalen. — PI. 1723; se under Gaards-No.
1ste Led (se Indl. S. 60 under kiil) sigter til en dyb Vik af
Topdalselven, i hvilken der ligger en 0 (se Kiløen ovfr.).
7.4. Lundshaugen. Udt. ló’nnshauen.
7.5. Sagestuen. Udt. savestaua. — PI. 1723; se under
<iaards-No.
Gaarden Buen ligger ved en større Fos i Topdalselven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
