Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. TVEID
7
Formodentlig * F y r i e i ð, af fyri n., Sted, bevoxet med Furu (Indl.
S. 31. 51). Jfr. det oftere forekommende Navn Førland, af Fyriland
(Liknes GN. 52). «Eidet» er en Sænkning mellem Aalefjærfjorden og et
større Vand.
21,4. Bellevigen. Udt. lélleviga. — Belleuig 1610.
Jeg kan ikke give nogen sikker Forklaring af dette Navn. I Matrikelen
af 1905 skr. Belleviken.
22. Kostøl. Udt. Tcostøl — Koestøll 1610. 1630. Koestøell
1668. Korstøll 1723.
Om 1ste Led kan intet sikkert siges, naar ikke ældre Former foreligge.
Om 2det Led se Indl. under s t q 6 u 11 (S. 80).
22,10. Kyivigen. Udt. kví’víga. — Quiuig 1610.
1ste Led kan være Gen. af kviga f., Kvie, eller kvi f., Kve, Fold.
Efter Betoningen synes vel det sidste sandsynligst. Samme Navn i Høvaag,
se Bd. VIII S. 154, hvor A. B. Larsen foretrækker Forklaring af kviga.
22. 12. Bakkene. Udt. la’Tclcanne.
23. Aalefjær. Udt. alefjér. — [Ollefierdt ASt. 85].
Aalle-fierdt 1601. Allefierd 1604.Vi. Ollefiord, Aalefiord 1610. Aalefiordt
St. S. 265. Aalefier, Aalefierdt 1630. Aalefiær 1668. Aalefierd (PI.
Ødegaard og Opsaas) 1723.
*Alarfjorðr. Navnet har opr. været brugt om den inderste, trangeste
Del af Topdaisfjorden. 1ste Led er rimeligvis Gen. af ål f., Skindrem. Dette
er i Stedsnavne ofte ikke til at skille fra áll m., dyb Rende i Vand, hvilket
sidste Ord mulig haves i Fjordnavnet Aalfjorden, skr. i Alfirdi DN. II
106, 1315. Ogsaa Aalefjær henfører O. R. til áll (Thj. VSS. 1882 S. 29);
men Aale- tyder vel helst paa et opr. * A lar-, — Pladsnavnet «Opsaas»
indeholder vel lips f., Klippevæg (Indl. S. 83).
24. Klep. Udt. Mæpp. — Klep St. S. 271. 1630. 1668. 1723.
* K 1 e p p r m., Klump, Fjeldknat; se Indl. S. 60. I Matrikelen af 1905
skr. Klepp.
25. Lømsland. Udt. Itfmmslann. — [Lømslandt ASt. 85].
Limßlanndt 1601. Liemßlandt 1604.7i. Limbsland 1610. Limsland
St. S. 272. Limbsland 1668. Lemsland 1723.
Et enestaaende Navn, hvis Forklaring er helt usikker. 1ste Led kan være
Gen. af lim n., der bruges om et Træs Besætning med Kviste og Løv, et
Ord, som O. R. antager kan være anvendt i Stedsnavne ligesom 1 a u f, Løv
(Bd. II S. 409), hvor der var Løvskov paa Stedet. Der hører god Ege- og
Furuskov til Gaarden. En anden Mulighed er, at 1ste Led er Gen. af 1 i m n.,
Kalk; der er et Kalkstensbrud paa Stedet. Det lange i maatte blive kort
foran 3 følgende Konsonanter. I begge Tilfælde skulde man dog vel helst
vente Lim- og Lim- i Sammensætningen og ikke Genitiv.
25, 8. Loneholtene. Udt. lo nehåltanne.
Af Lon f., dyb Bæk med svag Strøm, Vandpyt, hvorom se Indl. S. 66.
26. Bjelle. — Biellde 1601. 1604.7i. 1610. Bielle 1630. 1668.
(PI. Skrokkeboe) 1723.
Antagelig egentlig et Elvenavn; Gaarden ligger ved en Elv med
Kvern-fos. Navnet kan være det samme som bjalla f., Bjelde, og betyder maaske
«den skvaldrende». Se NE. S. 16. — «Skrokkeboe». I V. Moland haves
Skrukkebuen (GN. 13,2). Maa komme af Skrukka f., liden Kurv af Bark
eller Næver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
