Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
LISTER O Gr MANDAL AMT
Maaske * B e r g h ú s, af berg n., Klippegrund (Indl. S. 43). Hverken
ber n., Bær, eller Adj. berr, bar, synes at passe synderlig til
Sammensætning med hús.
67. Beinestad. Udt. hei’nesta. — Beenstadt 1601. Bennestad
1604.Vi. Benestad 1610. Bennestad 1630. Benestad med
Skarpevold og Bredallen 1668. Bennestad (Pl. Grøndahl og ved Kiønnen)
1723.
*Beinastaðir eller *Beinisstaðir, af det g.irnle Mandenavn
Beini eller B e i n i r. I Øvrebø haves Beinestveid (GN. TG) og i Siredaleu
Sønavnet Beinesvand. PnSt. S. 32 anføres 7 eller mulig 8 Stedsnavne som
dannede af dette Mandsnavn, deraf altsaa 3 i LM. Amt. Blandt de
shetlandske Stedsnavne forekomme paafaldende mange (5 eller 6)
Sammensætninger dermed (J. Jakobsen i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1901 S. 195) 1 Kålund,
Hist.-topograf. beskriv, af Island, anføres ingen saadanne; men dette Mandsnavn
har dog været adskillig brugt der, i Formen B e i u i r; samme Form findes
én Gang brugt paa Færøerne (E. H. Lind, Norsk isländska dopnamn. Sp. 117).
Fra Norge kjendes det kun i Formen Beini; men Beinestveid synes dog at
vise, at ogsaa den stærkt bøiede Form har været brugt her. Af de
shetlandske Stedsnavne komme ialfald de 3 af Be ini r. — Skarpe- i «Skarpevold»
er Adj. skarp, om Jordbunden: stenet, gold, ufrugtbar.
68. Sukkestøl. Udt. sö’kkestøl. — Sockestøll 1601.
1604.Vi-Suckestøell 1630. Suchestøel 1668. Sukkestøll 1723.
•SukkustQÖull. Af et Ord * s u k k a f., der ikke sjelden Andes
brugt som Stedsnavn, især paa Østlandet; det staar sandsynligvis i Forbindelse
med søkk va, at synke, og betegner en Sænkning, Fordybning; jfr. det hos
Aasen og Ross fra fl. St. anførte Sukka, Hulning, Fordybning. I NE. (S. 251)
er Sukka opført som Elvenavn; men denne Forklaring passer ikke altid,
saaledes neppe her, og efter Bd. I S. 4 ser det nærmest ud til, at O. R. har
opgivet Tanken om, at Ordet overhovedet har været brugt som Elvenavn.
Gaarden ligger ved Sukkevandet.
69. Sommerro. Kaldes paddestøl.— Poddestøel 1668.
Podde-støll 1723.
Daglignavnet betyder: Paddestølen.
70. Lykkedrang. Udt. lykkedrang. — Løckedranng 1601.
Lvckedrang 1604. Vi. Løckedrange 1630. 1668. Lykkedrange 1723.
Gaarden maa være udgaaet fra Drange GN. 71. Lykkedrang kan være
et «rosende Navn» (Indl. S. 39), da efter Udtalen Iste Led nærmest ser ud
til at være Folkesprogets Lukka, søndenfjelds Lykka f., Lykke, Held. Det
kan dog vel ogsaa være lykkja f., Løkke, indhegnet Jordstykke, da dette
Ord efter Aasen nær Byerne ikke udtales Lykkja, men Lykke, Løkke.
71. Drange. Udt. drange. — Drangh DN. I 636, 1466. 659,
1476. [Drange ASt. 87], Drannge 1601. 1604.Vi- 1610. 1630. Drange
1668. 1723.
D r a n g r m.; se Tveid GN. 8.
71,7. Snemyren. Udt. snfrmýra.
Snemyr findes som Brugsnavn ogsaa i Landvig (GN. 74,11) og som
Daglignavn for GN. 22 i Høvaag, Sagaasen.
72. Yatne. Udt. vdttne. — Wattne 1601. Wattnes (!) 1604.Vi.
1630. Wadtne med Dalen 1668. Watne med Dahlen og Birkestøll
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
