Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. RANDØSUND
23
•Vatn n., i Dativform. Ligger ved Vasvandet, hvori Vas- altsaa er
Gen. af Gaardens Navn. — Om «Dahlen» se Brugs-No. 3.
72.2. Bjørkestøl. Udt. bjørkestøl. — Underbrug 1723; se
under Gaards-No.
73.3. Tatnedalen. Udt. vdttnedalen. — Underbrug 1668.
1723; se under Gaards-No.
Er i en senere Tid blevet sms. med Gaardsnavnet.
73. Aannevig. Udt. än,nevig. — Arneuig 1601. 1604.Vi.
Aadneuigen 1610. Aadnewig 1668. Aadnevig 1723.
* A r n a v i k. Neppe sms. med Mandsnavnet Arni (PnSt. S. 12), men
snarest med Gen. Flt. af Fuglenavnet q r n, Ørn. Fra Brunlanes og rundt
Kysten forekommer Am- saa paafaldende ofte i Sammensætning med v i k og
nes, at det neppe kan være Mandsnavnet. Jfr. Bd. XI S. 87. Dette Sted
ligger ved Kvaasefjorden. I Matrikelen af 1905 skr. Aannevik.
73,5. Heien. Udt. hei’a.
74. Eftevaag. Udt. cefftevå (ogsaa hørt -vår). — Eptheuagh
DN. XIII 148, 1511. Effteuog 1601. 1604.Vi. 1610. 1630. 1668.
Eftevog 1723.
Enten * E 1 p t (r)a v á g r eller * E 1 p t(r)a r v ág r. Gaarden ligger
ved en Vik, hvori en liden Elv løber ud. I første Tilfælde sms. med Gen.
Flt. af Fuglenavnet elptr f., Hunsvane, i sidste med dette Ord brugt som
ElvenavD. Et Elvenavn Elptr (ogsaa A 1 p t) er sikkert nok; men da der i
NE S. 40 f. opføres saa meget som 4 Sammensætninger af et Forled E 1 p
t-med v ågr og desuden 1 med vik, turde lste Led i disse snarest være
Fællesordet. Jfr. Bd. XI S. 108. Elpt(r)ar- har i Nutidens Udtale
antaget en Mængde høist forskjellige Foimer, hvorom se Indl. S. 49.
75. Grønevold. Udt. grønevåll. — Grønnewold 1668.
Grønnevold 1723.
*Grænivollr, den grønne Vold, Slette.
76. Romstøl. Udt. wmmstøl. — Rumestolle 1610. Romstøel
1668. Romstøl] 1723.
lste Led er maaske Plantenavnet Rome (Koruegras), Benbræk (narthecium
ossifragum), en Urt, som man har antaget bevirker Lamhed (se Aasen og
Ross), — neppe Adj. rom. rummelig, vid, bred, eller Subst. Rom n., Værelse,
Rum. Romstølen findes i 0. Moland. Jfr. dog det uforklarede Roms- i
Romsvigen, Søgne GN. 11.
77. Dolsvaag. Udt. dallsvå (ogsaa hørt -vår). — Dualsuiig
1630. Dalswoeg 1668. Daalsvog 1723.
Ligger ved Dolsaasen (Dolsveden) og Dolsvand. Andre Navne, som" vel
indeholde samme Forled, er det gamle Navn paa Sandø i Romsdalen,
Dolzæy (DN. II 148, 1329), med Fjeldet Dolsteinen, hvori Dolsteinsholet
(i Flatøb. II S. 441 kaldet Dollzhellir), Dolsøen (2 smaa låve Øer ved
Frøien\ Dolseboen (et Skjær i Edø); desuden haves det usms. Dollen (et
Blindskjær ved Oksø). Jfr. Bd. XIII S. 27. Det ser efter disse Navne ud
til, at D o 11 r har været et Fjeld- og Ønavn, her vel opr. Navn paa den
isoleret liggende Dolsaas. Det kan høre sammen med Dialekternes Dall og
Daldr m., hærdet Klutnp af et blødt Stof; paa samme Maade bruges k 1 e p p r,
egentlig «Klump», i Stedsnavne om Fjeldknatter og Fjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
