Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
LISTER O Gr MANDAL AMT
78. Bjørnestad. Udt. bjø’nnesta. — Biørnestad 1601. 1604.Vi.
1630. 1668. (PI. Hestedahlen) 1723.
•Bjarnarstaðir, af Mandsnavne! B j om, eller *Bj arnastaðir,
af Mandsnavnet Bj arni. Se PnSt. S. 43.
79. Frikstad. Udt. frihksta. — Frigstadt [ASt. 87], 1601.
Friegstad og Nedre Frigstad 1604.Vi,Vi- Frigstadt 1630. Store
Frig-stad med Wawigen og Lille Frigstad 1668. Store og Lille Frigstad
1723.
Sandsynligvis ’Friðreksstaðir, sms. med Mandsnavnet F r i ð r e k r,
der tidligst kan paavises i Norge ved 1060 (Harald Haardraades Saga, Kap.
91); det kan dog formodes at have været i Brug her endel tidligere, da der
findes adskillige Stedsnavne, hvori det tør antages at findes sms. med s t a ð i r
(jfr. Indl. S. 77 nederst). Friðreks- har allerede tidlig ved Dissimilation
(Indl. S. 21) antaget forskjellige Former; Fristad i V. Slidre findes saaledes i
1334 (DN. IV 181) skr. a Fridighstaðum, medens Førstad i
Sandeherred i 1341 (DN. IV 210) er skr. a Firighsstadum. Ved Frikstad i
Iveland, Finsland og her haves ikke fuldere Form end Frigstadt (c. 1600).
Om alle de i PnSt. S. 76 under Friðrekr anførte Gaardnavne ere at
henføre til dette, er meget tvivlsomt; se PnSt. smst. og Bd. VI S. 396. —
«Wa-vigen» er GN. 87.
80. Støle. Udt. stø le. — Stølle 1601. Støelle 1604. V2. Støele
1630. Støele med Stidallen 1668. Støle 1723.
*St<jðull m.; Formen udgaaet fra den gamle Dativform * S t Q ð 1 i; se
Indl. S. 80.
80,4. Stidalen. Udt. sti dalen. — Underbrug 1668; se under
Gaards-No.
Dal, hvorigjennem der gaar en Sti. Samme Navn i Sannikedal.
81. Kvarenes. Udt. Ttvarenes. — Quernes 1601. 1604.Vi.
1610. Quarnes 1630. 1668. Qvarnæs 1723.
Har Navn efter en Høide Kvaren (Den norske Lods. II S. 112). Dette
Navn er vel Folkesprogets Kvarde m., Bræm, bred Bord; Ross anfører fra
Telemarken Betydningen «en Fjeldknudes (Nuts) Kant eller Bræm med
Styrtningen, Brink». Neset har dog ikke nogen særdeles stor Høide.
82. Sodefed. Udt. s&defed. — Soddefied 1601. Soedefiede
1604.Vi. Sodefid 1610. Sodefiedt 1630. Soedefed med Refsund
1668. Sodefied 1723.
•Sótafit. 2det Led er f i t f., frodig Græsmark, især ved Sø eller
Elv (Indl. S. 49). 1ste Led efter O. R. det gamle Mandsnavn S ó t i, der
forekommer paa Island som Navn paa en Landnaamsmand og i Norge findes
en enkelt Gang i Viken (RB. 379), hvorhos Snorre tillægger en af Harald
Haarfagres Modstandere i Hafrsfjord dette Navn (Sote Jarl af Rogaland). I
Danmark forekommer det derimod oftere og allerede paa Runestene. Jfr.
Holme GN. 38. Se PnSt. S. 230. Gaarden ligger i Nærheden af Sodaasen,
en af de største Høider paa denne Kant. Det kan bemærkes, at der paa
Island nnder S ó t a f e 11 ifølge et Sagn skal have ligget en Gaard S ó t
a-s t a ð i r; den ovfr. nævnte Landnaamsmand S ó t i skal have boet u n d i r
Sótafell (Kålund, Beskr. af Island. II S. 17). I Matrikelen af 1905 skr.
Sotefet. — Underbrugets Navn, Refsund, kommer vel af r i f n., Rev,
langstrakt Grund i Vand; det ligger mellem Sodefed og Stangodden (se under
GN. 85).
83. Buene. Udt. Wanne. — Buene 1668. 1723.
Bestemt FIt. af b ú ð f., Bod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
