Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. VENNESLA.
29
4. 5. Vigeland ytre og ovre. Udt. vVgelann. —
Viginng-lanndt 1601. Wiegenland 1604. Vi. Wiginlandt 1610. Vigeland 1630.
Wiigeland 1668. Wigeland øvre og nedre (Pl. Moenen, Hallensaas,
Knollen og Moesejdjorde) 1723.
•Vik ingaland. Se S. Undal GN. 66. — I Matrikelen af 1905 skr.
Vikeland. — Af Pladsnavnene synes «Hallensaas» at indeholde et "hallaland,
der ofte findes brngt som Gaardnavn, af Adj. h a 11 r, heldende, skraanende,
da her findes en Fos Hallandsfossen; i Hallens- behøver man neppe at se
Ordet halllendi n., Bakkeheld, da man andensteds har Skrivemaaden
Hallen- for Halland- (jfr. Søgne GN. 32).
G. Vennesla. Udt. væ’nneslä. — [Vendisløf ASt. 87], Wendißla
1601. Wendeslaa 1604.7i. Wendislae 1610. Wendißlaug 1630.
Wendislaa St. S. 275. Wendisleff 1668. Wenneslef (Pl. Growen,
Græßlie, Skoven, Deignens Hus) 1723.
•Vendilslá. Iste Led maa antages at være * v e n d i 11 m., som
maa være en Afledning af v o n d r m., myg Kvist. Dette findes som Forled
i Navnene Vensaas i Bærum (Wendelsaas 1624) og Vendelsund mellem
Brønnøen og Nesøen i Asker. Et Ord * v i n d i 11, som synes at være afledet
af vinda, sno, dreie, haves i Vinsnes i Fet (Vindilsnes KB. 408. DN. V
367,1417). En Sideform til et af disse Ord, vind ull eller v e n d u 1 1,
synes at forekomme i Vinnulstad i Asker (Wenniußdall OC. 86). Iste Led i
alle disse Navne synes at hentyde til noget bøiet, krummet ved Stedets
Situation, en Betydning, som kan forenes baade med Afledning af v o n d r
og af vinda; det er vel mindre rimeligt at antage, at de alle opr. have
samme Forled (Vendils- eller Vindils-). Jfr. Bd. II S. 144.
Vennesla-ijorden, ved hvilken Stedet ligger, er lang og smal og gjør en Knæk i sin
nedre Del. 2det Led er 1 å f., Strandvand (Indl. S. 63), nu i Folkesproget:
Sumpvand, især om Vand, som er rødfarvet af Myrmalm. Som 2det
Sammensætningsled svækkes Ordet ofte til -la (f. Ex. Brunla i Brunlanes). Navnet
har tidligere urigtig været skr. Vennesland. — Paa Vennesla staar Sognets
Kirke.
6,9. Ludelladen. Udt. ludefladen.
Maaske af Lut m., Lod, Del; til nærmere Forklaring kan da anføres
Verbet lutvinna: arbeide for en anden mod at faa en vis Del af Avlingen.
Adj. lut: ludende, nedbøiet, synes ikke at passe efter sin Betydning. — I
Matrikelen af 1905 skr. Ludeflaten.
6. 17. Røllend. Udt. rø’llcenn.
Se Tveid GN. 15, 16.
7. Eigelandsaaen. Udt. ei gelannsåna. — Eggelandsaae 1668.
Eegelandsaaen 1723.
Se GN. 8.
8. Godli. Udt. goeli.
Navnet forekommer paa fl. St.; antagelig af Adj. g ó ð r, god, altsaa et
«rosende Navn» (Indl. S. 38). Jfr. Bd. IV, 1 S. 148.
9. Liene. Udt. lianne.
10. Eigeland. Udt. eigelann. — Egeland 1604.7i. 1630.
Egge-land 1668. Eegeland 1723.
•Eikiland; af eiki n., Sted, bevoxet med Egetræer (Indl. S. 48).
Navnet forekommer paa en Mængde Steder i Strøget fra Nedenes til Sønd
fjord, i Matrikelen af 1905 overalt skr. Eikeland. Jfr. Bd. I S. 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
