Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 LISTER O Gr MANDAL AMT
•Gásaflá f. Af Fuglenavnet gås, Gaas, og et Subst, "flå f. meil
tien af Ross anførte Betydning af Folkesprogets Flaan f.: Udvidning af Flod,
Bredning, vidt Søbassin. Egentlig Navn paa en stor Udvidelse af Otra strax
söndenfor Kilefjorden. Et andet Ord er det oldn. flå f., som har
Betydningen: liden Afsats i en Fjeldside (jfr. Falk und Torp, Nonveg.-dän. etymolog.
Wörterbuch I S. 228).
74. Baaseland. Udt. baselann. — Baaseland 1668. 1723.
Antagelig *Bosaland, af Mandsnavnet B o s i, der i nu bevarede
oldnorske Skrifter kun findes som Tilnavn, men ofte træfies som Mandsnavn i
Sverige (Lundgren S. 32) og i Danmark (O. Nielsen S. 14) i MA. Til dette
Mandsnavn kan vel ogsaa henføres Baastad i Trøgstad og i Asker, Baaserud
i Rakkestad og i Gjerpen, Baaseland i Holt og i Froland samt det forsvundne
Boßerrudt i Borre. Se Bd. I S. 29. PnSt. S. 48.
75. Skaareland. Udt. slcarelann. — Skorrellanndt 1595.V*.
Skaarreland 1601. Schørreland 1610. Sehoreland 1611. Schorreland
1612. Schaareland 1668. 1723.
•Skoraland, af skor f., Afsats i en Fjeldside m. m., her maaske:
Skar; se Indl. S. 75. I Time haves Skaarland.
76. Beinestveid. Udt. beinestveid. — Bennißtuedt,
Beennes-tuedt 1595. Vs. Bennitztuedt 1601. 1610. 1611. 1612. Bennistued
1668. Bennestved 1723.
♦Beinisjiveit; af Mandsnavnet Be in i r (jfr. Randøsund GN. 67).
Se PnSt. S. 32. I Matrikelen af 1905 skr. Beinestveit.
76,5. Murtedal. Udt. murtedalen.
Dalen gaar ned til Murtetjernet, hvilket Navn vistnok indeholder
Fiske-navnet Murt (leuciscus rutilns); jfr. t. Ex. Murtøen i Setskogen, Hemnes (Bd. II
S. 104). Ogsaa i Oddernes haves et Murtedalen i Forbindelse med Murtetjern.
77. Nordbo. Udt. no"rbø. — Nordbue 1723 (udgaaet fra
Nomeland).
’Norðbœr, den nordlige Gaard; ligger vest for Nomeland.
78. Nomeland. Udt. namelann. — Nommedall (!) 1601.
Nomelandt 1610. Nommeland 1604.Vi. 1630. 1668. (Pl. Roehenæs)
1723.
Forekommer som Navn paa 2 andre Gaarde ved Otra, i Valle S. og i
Hylestad S., der udt. med lukt o. Er af O. R. henført til Elvenavnet Na urna,
som han sætter i Forbindelse med Adj. nau mr, trang. Er dette rigtigt,
kan Navnet ikke sigte til Otra, ved hvilken Gaarden ligger, men maa gjelde
Langelandselven (se GN. 78,1), som flyder ud i Otra lidt søndenfor. A. B.
Larsen nævner (efter Magnus Olsen) Forklaring af en Stamme Lom-, med
Overgang af L- til N- ved Dissimilation, paa Grund af det følgende 1 (se Bd.
VIII S. 222), og dette kan passe ved Navnene i Valle og i Hylestad, men
neppe her, hvor Udtalen har å. Iste Led er ganske vist, ialfald her, det af
Ross anførte Ord Nome (i oldnorsk Form *numi), «liden Sø ved Siden af
en Aa, med hvis Vandstand den stiger og falder», som kun kjendes fra et
Par Stedsnavne, hvoraf et i dette Amt (Øislebø GN. 80). Her er vistnok ikke
nogen saadan Sidebeholder i Gaardens umiddelbare Nærhed; men mulig kan
dog vel dette Ord have havt en noget almindeligere Betydning og være brugt
ogsaa om en Elveudvidelse. Om Vokalen i Navnets Iste Stavelse se under
Øislebø GN. 80.
78,1. Røiknes. Udt. røiknes. — Pl. 1723; se under
Gaards-No.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
