Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. SØGNE
- 61
Formodentlig *Geirulfsstaðir, af det i Norge i MA. alm.
Mandsnavn Geirnlfr, endnu brugt i en stor Del af Kristiansands Stift (Gjeruld,
Gjeruv; se Aasens Navnebog S. 16). Efier O. K. ogsaa muligt at henføre til
Kvindenavnet Geirhildr, efter S. ß. til det paa en Runesten i Grinni i
Støren forekommende Mandsnavn G e i r a 1 d i. Se PnSt. S. 86.
101,3. Sædengen. Udt. sædænga.
Vel det af Ross anførte Ord Seteeng: Mark, som uden Folkehjælp gjødes
af sivende Væske.
102. Hagen. Udt. hagen. — Hauffue 1630. Haffuen 1668.
Haven 1723.
103. Skiunarsmoen. Udt. sjinnarsmónen.
Af Skinnar rn., Garver, Bundtmager.
104. Hortemo. Udt. hó’rtemó. — Hortemo 1601. 1604 (øvre
og nedre). Vi,Vi- 1610. 1630. Øvre Hortemoe med Skaarland og Nedre
Hortemoe med Egeland 1668. Øvre Hortemo og Nedre Hortemo med
Eegeland eller Morassen (Pl. Moenen og Roehejen) 1723.
Gaarden ligger paa en Flade ved en Bæk, som gaar til Søgneelven.
Navnet er NE. S. 108 afledet af et Elvenavn, som er kjendt andensteds fra
(Horta i Sogn). Der fiudes mange Stedsnavne i Landet, som synes at
indeholde samme Stamme: Horten i Lom, Horten og Hortum, Pladsnavne
sydligere i Gudbrandsdalen (ved intet af disse Sleder har Udtalen været kjendt
af O. R.), Horten i Skiaaker (udt. Holten med lukt o og «tykt» 1 samt
En-stavelsestone, dog ogsaa med aa), Horta, to Fjelde i Stor-Elvedalen, Horten,
Skovstrækning i Gjerpen (Udtalen fot skjellig opgiven og usikker), Horten By
(ndt. med aa og «tykt» 1 samt Tostavelsestone), Horten, Gaard i Aurland i
Sogn (tidligere alm. skr. Horken), Horten, Fiskevær i Leka i Namdalen (udt.
Holta med lukt o og «tykt» 1 samt Enstavelsestone) og endel Fjeldnavne i
den sydvestlige Del af Landet, nemlig Horten i Aardal i Ryfylke (udt. meit
lukt o og Enstavelsestone), Aurehorten i Bykle i Sætersdalen, Moltehorten i
Hjelmeland (lukt o), Hortfjeldet i Fyresdal og Hortenuten i Saude i Ryfylke.
Ved enkelte af disse Navne har O. R. tænkt paa en Lydforandring af Oldet
hølkn. helkn n., stenig Grund, Klippegrund, der bl a. i Flertalsform
(* H e 1 k n a r) findes som Gaardnavn paa fl. St. i Nutidsformerne Hektner,
Heitne, Hekninne. Ved de øvrige Navne formoder han (Bd. IV, 1 S. 34)
Sammenhæng med det af Ross anføite Hort m (med lukt o), den haarde,
knudrede ydre Bark paa ældre Træer, især Asp og Furu (brugt i det
Nordenfjeldske). Dette Ord sætter S. B. (Bd. IV, 2 S. 4) i Forbindelse med det
ny-islandske hör ti n., Ujævnhed paa frossen Is; han formoder saaledes, at
Stedsnavnet Horten, hvor det udtales med lukt o og Enstavelsestone,
forudsætter et gammelt ’hort f., og Hort m. et gammelt h o rtr m. (jfr.
B’olke-sproget Kort, med lukt o, ved Siden af Kart). Disse Ord have efter hans
Formodning betegnet Ujevnhed, Knude overhoved, hvoraf Ordenes Brug i
Stedsnavne er at forklare. Se Bd. VI S. 128.
104, 1. Nygaard. Udt. ny’går.
104, 13. Mørkvei. Udt. mørkvei.
105. Moradsen. Udt. mórasen (med Hovedtonen paa 2den
Stavelse). — Morassen 1723 (da Underbrug til GN. 104).
Det fremmede Ord Morads anføres hverken af Aasen eller Ross som
gaaet over i Folkesproget; dets Brug her maa være ganske tilfældig. Stedet
synes tidligere at have havt et andet Navn (se under GN. 104).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
