Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
LISTER OG MANDAL AMT
46, 7. Torp. Udt. tårp.
Se S. Undal GN. 32.
48,5. Tuan. Udt. tit ann.
Bestemt Flt. af Tuva f. (se Indl. S. 83 under þ ú fa).
49. Heien. Udt. hei’a. — Heijen 1668. Hejen 1723.
Se Indl. S. 63 under h e i ð r f.
50. 53. Nøding ytre og øvre. Udt. nøåinq. — i Nætingi
DN. IV 103, 1315. allan Nøtinghin DN. II 465, 1412. a Nytinghin
DN. V 436, 1432. a Nøtingge DN. X 202, 1478. [Nøding ASt 87],
Yttre Nødinng, Offuer Nøding 1601. Yttre Nøding 1604. >/i. Nøding
1610. 1630. Ytter Nøding med Dybedall, Ofuer Nøding 1668. Yttre
og Øvre Nøding 1723.
N æ t i n g r. Navnet har ganske vist opr. tilhørt Nødingsfossen (ved
GN. 50). Det synes at maatte være afledet af nót f., Not, Fiskegarn; en
saadan Afledning har et Sidestykke i Elvenavnet Ni tja, hvis dette virkelig
kommer af n e t (NE. S. 174). Laxefisket i Mandalselven har i sin Tid været
meget betydeligt (se Peder Claussøns Saml. Skrifter S. 308) og denne Fos et
af de bedste Fiskesteder. I Topograph. Journal III. H. 11 S. G9 siges det,
at der her fanges Lax med Hov, og smst. S. 62, at Eierne af Fuskeland brugte
at kaste et løst Garn ud under Fossen og strax drage det i Baaden igjen.
Formen fra 1432 (DN. V 436) a Nytinghin skriver sig vel fra, at opr.
kort y og kort ø paa dea Tid vare faldne sammen i Udtalen til ø, og at kort
ø allerede da i opr. kort Stavelse var blevet forlænget. Hvis Formen var
rigtig, vilde den forudsætte et Navn Nýtingr, afledet af Adj. nýtr, nyttig,
tjenlig, som vilde passe godt til et fiskerigt Sted; men den strider baade mod
de anførte ældre Former og mod den nuv. Udtale. I Tuddal i 0.
Telemarken findes Navnet Nøiingvand ; jeg kjender dog ikke Udtalen af dette Navn.
«Dybedall» er opr. *Djúpidalr, den dybe Dal.
51. Brinsdal. Udt. br\nnsäal. — [Brendal ASt. 87],
Brends-dall 1601. Briendtzdall (øvre og nedre) 1604. Vi,Vi- Brendsdall 1610.
Bringsdall 1630. Øvre og Nedre Bringsdal 1668. Øvre og Nedre
Bringsdall 1723.
Antages i NE. S. 23 at indeholde et Elvenavn, uden at dettes Form er
søgt nærmere bestemt, ligesom heller ikke noget andet Navn er sat i
Forbindelse med dette. Ethvert Forsøg paa at forklare 1ste Led under den
Forudsætning, at det er et Elvenavn, vilde ogsaa kun blive løs Gjetning. Mulig
kunde Navnets gamle Form være *Brennisdalr, af det af Ross anførte
Brenne n., Brænde (Vidbrenne anføres fra Mamlalskanten), eller af b r e n n i r
m., en Brænder, som kunde betyde enten en Kulbrænder eller en
Rydnings-mand, en som nedhugger og brænder Skov og Krat for at opdyrke Jorden
(jfr. Brensrud i Asker, Bd. II S. 161). Vokalen i 1ste Stavelse kunde
forklares paa samme Maade som i Navnet Kitil (oldn. K e t i 11), ved
Indvirkning af det flg. i. Her er Skov. Har alm. været skr. Bringsdal.
52. Stoveland. Udt. sta velann. — [Stoffland DN. XIII 672.
673, 1534], [Stuvelandt ASt. 87], Stofflanndt 1601. Støffland (øvre
og nedre) 1604.Vi,Vi. Støuland 1610. Stoffland 1630. Stouland
nedre og øvre 1668. Stovland øvre og nedre 1723.
*Stofuland; af stofa f., Stue (Indl. S. 79). Samme Navn i
Herefoss (Bd. VIII S. 74).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
