Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. HOLME
113
54. Hauge. Udt. haue. — [Houe ASt. 87]. Høffue 1601.
Hoffue 1604. »/i. Houffue 1610. Høffue 1630. 1668. Høve 1723.
* H a u g r m., Haug (Indl. S. 53). Formen er udgaaet fra den gamle
Dativform
55. Skreppestad. Udt. skræppesta. — Schreppestad 1668.
Skreppestad 1723.
Samme Navn i Høland (GN. 72), skr. a Skræppustadum DN. VI
76, 1311, og i Tjølling (GN. 14), skr. i Skræippistadhnm RB. 53. Det
første Navn kommer antagelig af et Elvenavn Skreppa, hvoraf der findes
flere Spor; dette kan komme af skreppa, glide væk, jfr. Folkesprogets
skreppa, glide pludselig, falde, styrte, især med nogen Larm (ogsaa lasle, se
Aasen); men det maa dog mærkes, at skreppa ogsaa forekommer i
Betydningen : svinde ind, som ogsaa kan passe ved Navn paa en mindre Elv eller
Bæk (NE S. 227). Ved Skreppestad i Tjølling er derimod Afledning af
Elvenavn yderst usikker, uden at dog noget sikrere kan forestaaes (Bd. VI S. 290).
Ved det her omhandlede Navn kan man, da gamle Former mangle, ikke sige
noget bestemt om Oprindelsen.
56. Nommedal. Udt. nö^mmedal. [Ross angiver nome- og
numme-]. — Nommedall 1601. 1604.V2. St. S. 300. 1630. 1668.
1723.
»Numadalr. Se Øislebø GN. 80.
57. Røiseland. Udt. røislann. — Røsselanndt 1601. Røßeland
1604. Vi,Vi. Røsseland 1610. 1630. 1668. Røjseland 1723.
•Røysaland; se Halsaa og Hartmark GN. 4.
58. Systad. Udt. sý’sta (ogsaa hørt sý’esta). — Siffuijstadt
1601. Siffuistadt 1604. Vi. Siffuesta 1610. Siuffuesta 1630. Syestad
1668. Systad 1723.
Se under GN. 59.
59. Suvand. Udt. suvann. — Suuvatne 1610. Suuatten 1630.
Suwatten med Dyredall og Lille Suwatten 1668. Suevatne og Lille
Suevatne (PI. Holmen og Skottebakken) 1723.
•Súvatn? Gaarden ligger langt oppe ved det Vasdrag, som falder
ud ved Hartmaik, ved et mindre Vand; endnu længer oppe, ved den øvre
Ende af det større Vand, hvorfra Elven (Suvandsbækken) har sit Udspring,
ligger Systad. I NE. S. 251 antager S. B., at Elvens Navn har været * S ý r,
bøiet i Gen. * S ý r, der findes i Systad (* S ý r s t a ð i r), i Akk. * S ú og som
Sammensætningsform *Sú-, der haves i *Süvatn; Elvenavnet synes at
være det samme Ord som det, der betyder «en So>. At Systad skulde
indeholde Gen. af Elvenavnet, stemmer dog ikke rigtig med Stedforholdet, da
denne Gaard ikke ligger ved Elven, men ved det Vand, hvorfra Elven
kommer. Man skulde derfor heller vente, at Systad indeholder Gen. af et
Sønavn (S ý i r 1), afledet af Elvens Navn (Nom. Syr? Stamme S Ú-), og at
dets gamle Form har været ’Sýisstaðir; for det sidste taler mulig den
ene af de opgivne Udtaleformer, Syestad. Et Elvenavn af samme Form synes
at indeholdes i Gaardnavnet Sudland i Vanse (GN. 80). Forskjellig
Oprindelse har derimod Systad i Meldalen, som ligger ved Elven Sya
(Tostavelses-tone) og i 1349 er skr. i Syestadum, AB. 52 afSyastadom —
«Skottebakken» indeholder vel Folkesprogets Skot n. i Betydningen: Sted, hvor
noget fremskydes, f. Ex. hvor Tømmerstokker nedskydes fra et Bjerg.
59, 1. Dølebroen. Udt. dølebrüa.
lste Led er vistnok Folkesprogets Dal f. (og m.), en liden Dal, af Ross
anført bl. a. fra Mandalskanten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
