Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. LAUDAL
101
14. Hundsdal. Udt. hö’nnsdal. — Huidtzdall 1601.
Hundz-dall 1604. Vi. Hundtzdall 1610. Hundsdal! 1668. Hundsdahl 1723.
lste Led kan være Gen af Dyrenavnet h u n d r, brugt som
Mandstil-navn (K. Rygh S 30;, eller at det i Norge i MA. ikke ualmindelige
Mandsnavn Húnn; man kan dog ogsaa tænke paa Hundingr. Se FnSt. S. 137.
Samme Navn findes i dette Amt ogsaa i Konsmo (GN. 37), forøvrigt i
Landvig i Nedenes Amt og i Aadalen i Buskerud Amt (Hundsdalen). Paa intet
af Stederne er Form fra MA. bevaret.
15. Birketveid. Udt. birkßtveid. — Bierehetued 1668.
Bircke-tved 1723.
* Birkijiveit; om J> v e i t f. se Indl. S. 83. I Matrikelen af 1905
skr. Birketveit.
16. Birkeland. Udt. btrJçelann. — Bircheland 1630. 1668.
Birckeland 1723.
»Birkiland; se Søgne GN. 87.
17. Tisland. Udt. tisslann (ogsaa opg. ttslann). — [Titland
ASt. 87], Thiedtlanndt 1604.Vi. Thidtland 1610. 1630. Tisland
1668. Tidsland 1723.
Dette Navn har sikkert samme Oprindelse som Titland i Kvaas (GN.
239) og Titland i Fede (GN. 24), som begge tidligere maa have lydt Tisland.
O. R. har (PnSt. S. 246 Daae, Kv. S. 107) gjettet paa, at deres opr. Form er
*Teitsland, af det i Norge kun nogle Gange fundne, men paa Island alm.
Mandsnavn Teitr, som ogsaa forekommer i et shetlandsk Stedsnavn (J.
Jakobsen i Aarb. f. nord. Oldkynd. 1901 S. 199). Tysvær, Gaard- og
Sognenavn i Stavanger Amt, som sikkert er sms. med dette Mandsnavn (i T e i
z-fyrdi DN. II 127, 1322), udtales nu ty’ss-. S. B. har for Tisland og
Titland tænkt paa en opr. Form *Týsland, sms. med Gndenavnet T ý r (PnSt.
S. 246 Note 2). De tre Gaardes Beliggenhed i Sognene taler dog ikke for
Sammenhæng med Gudedyrkelse i hedensk Tid. Titland i Manger synes at
have en ganske forskjellig Oprindelse (Bd. XI S. 399). — Den gjentagne
Skrivemaade med t (dt) i de ældre Kilder er at forklare som ved Halsaa og
Hartmark GN. 61.
18. Kleven. Udt. Heiven (1). — Klouff 1601. Kløff 1604.
Vi-Cleff 1610. Kleeff 1630. Kleff 1668. Klef 1723.
*Kleif f., hvorom se Indl. S. 60. Formen maa vel være bestemt
Dativ. I Matrikelen af 1905 skr. Kleiven.
19. Augland indre. Udt. auglann (ogsaa opg. auklann).
Kaldet «indre» i Modsætning til GN. 41. I Matrikelen af 1905 skr.
Aukland.
20. Svinagel. Udt. sveinål. — Suinnager 1601. Suinager
(ostre, vestre) 1604.’/i,Vi. Suinangell 1610. Suinaggel 1630. Øster
og Vester Suinaggel 1668. Øster og Vester Svinagel 1723.
Udtalen med ei viser, at lste Led er Svin-, Dyrenavnet Svin.
Skrivemaaden -ager maa bero paa en feilagtig Tydning af Navnet, hvis rigtige
Forstaaelse paa den Tid har været glemt; efter Udtalen sammenholdt med de
senere Former maa antages, at Navnet en Tid har endt paa agl. Jeg
formoder, at vi her have det samme Navn som Svinekle i Askim (skr.
Suin-eckle 1593), der Bd. I S. 47 forklares som * S v i n e k 1 a, Svinemangel, af
ekla f., Mangel, og sammenstilles med Gaardnavnet Rosløs (R o s s 1 ø y s i,
Hestemangel) i Vaale Jb. Sidste Led vilde i Dialekten her blive til -egl(e),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
