Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
LI STEK OG MANDAL AMT
5. Spikkeland. Udt. spí’JcJcelann. — Spickelannd 1601.
Spiegeland 1604. Vi. Spikeland 1610. Spickeland 1630. Spicheland 1668.
Spikkeland 1723.
Samme Navn i Fjotland (GN. 4). Begge Gaarde ligge ved Smaaelve, og
Navneta Jste Led antages NE. S. 241 at være et Elvenavn (se ogsaa O. R. i
Daae, Kv. S. 108). Der synes at være Spor til et Elvenavn Spikk (t. Ex.
Spikset i S. Odalen, i Spikkarsætrom DN. XIII 67, 1422), hvis
Betydning er uvis. Imidlertid kan vel Spikkeland komme af Folkesprogets Spikke
m., Smaafugl.
6. Øveland. Udt. øvelann. — Øffuelannd 1601. 1604. Vi.
Øuffueland 1610. Øffuelannd 1630. Øfland 1668. Øveland 1723.
•Øfraland; sms. med Komparativen ø f r i, den øvre Øverland i
Ner-strand, der udtales som dette Navn, er skr. i CEfralande DN. V 260,
1393. Formodentlig er Øveland i Birkenes samme Navn (jfr. dog Bd. VIII
S. 165).
7. Leipsland. Udt. leipslann. — Løffslanndt 1601. 1604.Vi.
1610. Leffslannd 1601. 1604.Vi. Lebsland 1610. Leffsland 1630.
Lebsland med Heiwold 1668. Lejbsland med Hejervold 1723.
•Leifsland; af Mandsnavnet Lei fr, i den senere MA. brugt paa
Strækningen fra Sætersdalen til Jæderen, nu brugt i Telemarken, ved Mandal
og i Ryfylke. Se PnSt. S. 173.
8. Heivolden. Udt. hei’vållen. — Underbrug til GN. 7 1668.
1723.
Er en Heiegaard. Jfr. under GN. 19.
9. Eftestad. Udt. æptesta. — Efftestad 1601. 1604.Vs.
Effte-staa 1610. Efftestad 1630. 1668. Eftestad 1723.
Navnets gamle Form er vistnok *Elptarstaðir, sms. med det under
Randøsund GN. 74 omtalte Elvenavn E 1 p t r; Udtalen med lang Vokal tyder
paa, at 1 er faldet bort foran p. Gaarden ligger ved en af Søgnevasdragets
Kildeelve; men dens Navn er ikke anført i NE.
10. Hønemyr. Udt. hønemyr. — Hønnemyr 1601. Honnemyer
1604.Vs. Hondemyr, Hodnemyr 1610. Hønnemyr 1630. 1668.
Høne-myr 1723.
*H(jðnumýrr. Iste Led er vistnok haðna f., ung Gjed. Udtalen
er isaafald en anden, end man skulde vente (jfr. Laudal GN. 34); men
Formen Hodnemyr fra 1610 turde tale for denne Forklaring. Jfr. ogsaa
Honne-myr i Vennesla (GN. 13) med de der anførte ældre Former.
11. Djubesland. Udt. jubeslann.— Dybißlanndt 1601.
Dyebes-land 1604. Vi- Dybißland 1610. Dybeßland 1630. Diubisland 1668.
Dybesland 1723.
Synes at maatte være opr. *Djúpsland, af djúp n., Sted, hvor der
er dybt, meget Vand; Gaarden ligger ved Finsaa. Om det indskudte e jfr.
Øislebø GN. 88.
12. Solaas. Udt. so lås. — Soellaas 1601. Solaas 1604. Vs.
1630. 1668. Soelaas 1723.
* S ó 1 á s s; jfr. Øislebø GN. 68, Holme GN. 6.
13. Aamdal. Udt. ammdal. — Omdall 1601. 1604.Vi. 1630.
1668. Omdahl 1723.
*Almdalr; se Vennesla GN. 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
