Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FINSLAND
117
13,2. Grostøl. Udt. grostøl.
Sms. med Kvindenavnet Gro (Aasen, Navnebog S. 17).
14. Fjeldskaar. Udt. fjéllskå. — Fildschaa 1601. Fielskaa
1604. Vi- Fieldskaa 1610. Fieldschaa 1630. Fieldschaae 1668.
Fjeldskaae 1723.
•Fjallsskor; 2det Led er skor f., nu sædvanlig brugt om en
Afsats i en Fjeldside (Indl. S. 75). Samme Navn i Birkenes (ndt. som her) og
i Spangereid (GN. 162), hvor ogsaa -r er faldet bort i Udtalen. Har alm.
været skr. Fjeldsgaard; om Forvexlingen af sidste Led se Indl. S. 75.
15. Vatneli. Udt. vátnelí. — Vattnelijd 1601. Watnelj 1604. Vi.
1610. Vatnelie 1630. 1668. Watnelie 1723.
•Vatnalið. Ligger ved Livandet, som staar i Forbindelse med et
andet Vand. Efter det førstnævnte Vands Navn skulde man tro, at Gaarden
engang har Navnet L i ð.
16. Røiseland. Udt. røi"slann. — Røsselanndt 1601.
Røße-landt 1604. Vi. Rosseland 1610. 1630. 1668. Røjseland 1723.
•Røysaland; se Halsaa og Hartmark GN. 4.
17. Mæsel. Udt. mæsel. — Meßell 1601. 1604.Vi. Mesell
1610. 1630. Mæssel 1668. Mæsel 1723.
* M i ð s e 1. Navnet forekommer ogsaa i Øiestad i Froland. Dets sidste
Led synes at være sel n., Sæl, Husene paa en Sæter (Indl. S. 73), og dets
lste Adj. m i ð r, den midterste. Dette Ord udtales ogsaa i Nedenes nu i
Gaardnavne ofte med æ, medens man skulde vente e (jfr. Bd. VIII S. 14).
18. Døinestøl. Udt. døinestøl. — Dønnestøell 1630. 1668.
Dynnestøll 1723.
Iste Led er Plantenavnet Døyn, en Sideform til Daae m. (galeopsis
tetrahit), oldn. dái m.; Døyn anføres af Ross fra Fjotland. Antagelig er
Dynestøi i Øvrebø (GN. 26,3) samme Navn trods den noget forskjellige
Udtale.
19. Lausland. Udt. lauslann. — Løusland 1630. Løfsland
med Heiwold 1668. Løvesland 1723.
•Lausland eller *Lausaland. Iste Led er Adj. la uss,
Betydningen maaske: ikke optaget, herreløst Land; jfr. Udtrykket liggja lauss
fyrir. Navnet vides ikke kjendt andensteds.
20. Esperaas. Udt. æssprås. — Esperaas 1601. 1604.Va. 1630.
1668. 1723.
I Lister og Mandal samt Stavanger Amter Andes en Del Stedsnavne,
som begynde med Esper-. Hvor Udtalen er, som her opgiven, er lste Led
e s p r, en gammel Genitivform af q s p f., Asp, hvoraf S. B. har forklaret
Espervik i Hemnes (Bd. XVI S. 127). Samme Navn i S. Undal (GN. 5, 3).
Om Entalsform af et Trænavn i Stedsnave jfr. Laudal GN. 46.
20,1. Slottet. Udt. slå’tte.
Se Øvrebø GN. 16, 7.
21. Harbakken. Udt. harbakken. — Harbachen 1668.
Hard-backen 1723.
Af h a r ð r, haard. Er Folkesprogets Hardbakke m., tør, stenet Bakke,
der oftere forekommer som Stedsnavn. Samme Navn i Fjotland (GN. 29. 30).
Jfr. Bd. III S. 319.
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
