Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
LI STEK OG MANDAL AMT
22. Frikstad. Udt. frVhsta. — Frigstadt 1601. 1604.Vi. 1630.
1668. Frigstad 1723.
*Friðrek8staðir; se Randøsund GN. 79.
23. Stokkaasen. Udt. staJcJcåsen. — Stochaas 1668.
Stock-aasen 1723.
Betyder vel en Aas, hvor der er Tømmerskov, altsaa enstydigt med
Navnet Tømmeraasen. Samme Navn i Øre (Bd. XIII S. 361).
24. Finsland. Udt. ffnnslann. — Findslanndt 1601.
Fiendz-landt 1604.»/i,Vi. Findsland 1630. Nedre og Øvre Findsland 1668.
1723.
Ligger ved Finsaa, et af Mandalselvens Tilløb; Aaens Navn er opgivet
udt. baade fi’nnså og fi’nnså. Længer nede ved dens Løb, i Øislebø, ligger
Finsaadal (GN. 48) og Finsdal (GN. 86). Navnene Finsland og Finsdal vise,
at Finsaa er en senere Form af Navnet, en Sammensætning af á f. med et
usammensat Navn, Fin(n)s eller Fin(n)sa, og man kan heraf slutte, at
Gaarden Finsaadal er af senere Oprindelse end Finsdal. Fin(n)sa haves
i den bestemte Form Finso som Navn paa en Elv i Hardanger. Ligesom ved
de to Elve Finsaaen i Aalen er vel her Udtaleformen fi’nnså den rette, og
Navnet har da her opr. havt den stærkt bøiede Form Fin(n)s;
Gaard-navnene Finsland og Finsdal ere da sms. med dets Stamme, ikke med Gen.
Elvenavnet er i NE. S. 49 afledet af Plantenavnet Finn m. (nardus stricta);
men det synes sandsynligere, at det kommer af firn, Folkesprogets Fime,
Finne n., Vildmark (saa Magnus Olsen Bd. XI S. 476; jfr. ogsaa Hj. Falk
Bd. V S. 112). Elven har sit Udspring i den nordligste Del af Herredet, hvor
Bebyggelsen er liden. Det samme Elvenavn ligger til Grund for Gaardnavnene
Finsnes og Fintland i Tonstad Herred (GN. 35. 36).
25. Espeland. Udt. eésspélann. — Espelanndt 1601. 1604.
Vi-Espeland 1630. 1668. 1723.
*Espiland; se Hægeland GN. 52.
26. Kvelland. Udt. lcvéddann. — Quelland 1668. Qvelland
1723.
Dette Navn forekommer i dette Amt ogsaa i Lyngdal, i Hitterø og i
Konsmo, i Stavanger Amt i Lund og i Sjernerø; ved den sidste Gaard er
Form fra MA. bevaret; DN. IV 661, 1447 er skr. K w e 11 a n d i selve Brevet,
Huelland i en Paategning bagpaa. Navnets opr. Form er vel
*Kvell-land. I Oldnorsk Andes intet Ord, som kan tjene til Forklaring. Maaske
hører Kvell- sammen med de svenske Dialektord kvall m., Forhøining,
Knude, og kvallig, udbuget; det kan da sigte til mindre Forhøininger i Terrainet.
27. Abaasland. Udt. abåslann. — Abisland 1668.
Abes-land 1723.
*Apaldrsland; se Laudal GN. 46.
28. Røiraas. Udt. tøi rås. — Roeraas 1601. Røraas 1604.Vi.
1630. 1668. 1723.
Se Søgne GN. 98.
29. Dyble. Udt. dylla. — Døble 1610. Døple 1630. Døble
1668. 1723.
Bøiningsform af et Ord * d y p i 11, som ikke kjendes i Oldnorsk, men maa
have været en Sideform til d e p i 11 m., efter Fritzner Formindskelsesord af
dapi m., Vandpyt, Vandsamling, nynorsk Depel, som oftere findes brugt i
Navne paa Tjern; man har nu Formerne Dipil, Dypil, Dopel, Døppel osv., i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
