Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SØNDRE UNDAL
157
udt. Vaagre- i denne Del af Landet. Da den nuv. Form vanskelig synes
at kunne være opstaaet af et opr. "Vakrsstaðir (af det gamle
Mandsnavn Y a k r), maa Navnet indtil videre henstaa uforklaret.
6. Mydland. Udl. myddann. — Mydland [ASt. 88]x. 1594.74.
Mylland 1612. Mydland 1619. 1668. 1723.
•Myrland; af m ý r r f., Myr (Indl. S. 68). Navnet forekommer 5
Gange i dette Amt.
7. Haaland. Udt. halann. — Holannd DN. VIII 855, 1564.
Haaland 1594. ]/4. 1619. 1668. 1723.
*Há(va)land; se Halsaa og Hartmark GN. 45.
8. Røksland. Udt. røkslann. — Refftelannd 1594.Va.
Reffs-land 1612. 1619. Refsland 1668. Refsland eller Rogsland 1723.
* Refsland; af Mandsnavnet Ref r, som kun kjendes fra den ældste
historiske Tid. I dermed sammensatte Stedsnavne kan dette ofte autage
temmelig paafaldende Nutidsformer. Se PnSt. S. 200.
9. Mæresland. Udt. mærslann. — Merisland 1594.74. 1612.
Merrisland 1619. 1668. Meretsland 1723.
Forklaringen aldeles uvis. Mulig opr. * Meringsland. Gaarden
ligger ved et Yand, og Meringr synes at have været Sønavn (jfr.
Mærings-dalen i Hedalen, Bd. IV, 1 S. 83). Det maa være dannet af Elvenavnet
Mara (afledet af m a r r m., Hest), som nu kjendes i Formen Muru, Murua
(NE. S. 165), og dette kan her have været Navn paa den Bæk, som falder i
Undalselven ved Erseid. Det er ikke usandsynligt, at Merings- kunde
blive til Mærs-, da i Gaaid- og Sognenavnet Konsmo Kons- synes at være
opstaaet af K o n u n g s- (se S. 142). Har alm. været skr. Mæritsland.
10. Yasland. Udt. vdsslann. — Lille Wadtland 1668. 1723.
•Vatzland; se Vigmostad GN. 54. Ligger ved et lidet Vand.
11. Haaluinsland. Udt. halómslann. — Holmsland 1619.
1668. 1723.
Synes at være en Sammensætning af et ældre Gaardnavn Haalum med
-land; jfr. Holmesland i Holme (GN. 9). En Del af de med land sms.
Gaardnavne ere utvivlsomt forholdsvis nye (se Indl. S. 64).
12. Røiseland. Udt. røiselann. —Røßeland 1619. Røißeland
1668. Royseland 1723.
•Røysaland; se Halsaa og Hartmark GN. 4
13. Gauksum. Udt. gauksómm. — Goxeim 1594.7a. Goxem
1612. Goxsem 1619. Goxemb 1668. Goxem 1723.
•Gaukseimr; Sammensætning med h e i m r (Indl. S. 53 fl’.). Iste
Led kan neppe være andet end (Gen. af) Fuglenavnet gau kr m., Gjøg,
hvormed ogsaa Gaukum i V. Toten er sms. (Bd. IV, 2 S. 96). Gauksum
findes ogsaa i Spangereid (GN. 151), og i Formen Gaukseim haves Navnet i
Fitjar (Bd. XI S. 150). Det maa vistnok have sin bestemte Grund, at dette
Fuglenavn saa forholdsvis hyppig i Genitivformen indgaar Sammensætning
netop med h e i m r.
14. Bogstadli. Udt. Wkkståli. — Ytter Buchestalie 1668.
Buchstali 1723.
1 Maaske er Spangereid GN. 180 ment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
