Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SØNDRE UNEAL 165
. I
XI 826, 1570. i Ffossze DN. V 680, 1489. Ffoss s. DN. V 680, 1489.
Ffoss tingst. DN. VII 813, 1544. Ffooss s. DN. V 680, 1489. Ffos
tingst. DN. VII 684, 1527. 764, 1535. [XIII 800, 1557], paa Ffos
DN. VII 763, 1535. [XIII 798, 1555], Ffaasz DN. Vi" 777, 1539.
paa Fosze DN. VI 817, 1557. [Fos ASt. 88], Faaß 1594.Vi,Vi. [Foß
ASt. 167], Fos 1612. Foß 1619. Øvre og Nedre Fos 1668. Øvre
og Nedre Foss 1723.
Fors m., Fos (Indl. S. 50). Ved Undalselven. Her stod Kirke i MA.
(se under «Nedlagt Kirke» ved Herredets Slutning).
66. Christiansminde. Kaldes ny’vålt.
67. Mjølhus. Udt. mjølüs. — [Melhus ASt. 88] Mellhuus
1594.’/i. Melhus, Meelhus 1612. Melhuus 1619. Meelhuus med
Bache, Rægewig og Schofftedal 1668. Meelhuus (PI. Øvre Schoftedal
og Regevig) 1723. — Berunder indgaaet Scbydall 1668. 1723.
*Mjolhús, Melhus. Navnet forekommer ogsaa i Nedenes Amt, i
Stavanger Amt (4 Gange) og i S. Trondhjems Amt; paa 2 Steder i Stavanger
Amt er det i MA. skr. Mjolhus. Under Henvisning til Gaardnavnet i
Egersund forklarer Fritzner Navnet som «Hus, hvori er indlagt, bevares Mel».
Efter A. B. Larsen maaske et «rosende» Navn (jfr. Indl. S. 39); men han
gjør dog opmærksom paa, at Navnet forekommer paafaldende ofte, til at
denne Forklaring kan regnes for sikker (Bd. VIII S. 78). S. B. har tænkt
som en Mulighed, at Navnet egentlig er * M e ð a 1 h ú s; i et deraf opstaaet
* Melhus kunde Mel- misforstaaes som Mjøl-, Denne Forklaring modbevises
vistnok ved den Omstændighed, at Formen Mjolhus forekommer allerede
i MA. Formodentlig er Fritzners Forklaring den rigtige, selv om man ikke
nu kan paavise Foranledningen til, at et saadant Navn kunde komme op.
Ifølge Kraft har der hørt et godt Kvernebrug til denne Gaard. Har alm.
været skr. Melhus. — Af Underbrugene er «Rægewig» samme Navn som
Finsland GN. 35; <Schofftedal» er vel en Part af det under GN. 62 anførte Sted
af samme Navn; om «Schydall» kan intet sikkert siges, naar ældre Former
mangle.
68. Haga. Udt. haga. — Haffue DN. VIII 857, 1564. Hage
1594.l/i. 1612. 1619. Haga St. S. 322. Hage 1668. 1723.
*Hagi m., Havnegang (Indl. S. 52). Nåtidsformen er vel ubestemt
Flertalsform.
69. Erseid. Udt. déWsse. — a Erfseide DN. VII 445, 1452.
Ærpssø DN. VII 847, 1570. Erßey 1594.Vi. Erpßeidt St. S. 322.
Erzeyde, Erßeydt 1612. Erßeid 1619. Ersæid 1668. Ertzeid 1723.
*Erpseið. lste Led er Gen. af det gamle Mandsnavn E r p r, som
tindes brugt af og til i MA. baade i Norge og paa Island. Af dermed sms.
Stedsnavne kjendes i Norge kun et, Erstad i Alversund (GN. 52); men det
maa mærkes, at Erps- og Eiriks- let vil kunne falde sammen i en senere
Tids Udtale. Paa Island findes Erpsstaðir to Gange. 2det Led er e i ð n.,
Eid, her om et Sted, hvor man tager Landveien for at undgaa Fos eller
Stryk i Elv (Indl. S. 48). Gaarden ligger ved Undalselven.
70. Gaubedal. Udt. gaubedal. — Gubedall 1668.
Gubbedall 1723.
•Gaupudalr; lste Led er Dyrenavnet gaupa f., Gaupe, Los,
vistnok i dette Ords Brug som Elvenavn. Ved Gaarden gaar et lidet Tilløb ud
i Undalselven, hvortil Navnet Gaupa henføres i NE. S. 66. Jfr. Lyngdal
GN. 123 og under «Forsvundne Navne» i Hægebostad. I Matrikelen af 1905
skr. Gaupedal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
