Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
LI STEK OG MANDAL AMT
116. Grennaii. Udt. grennann. — Heden 1723 (udgaaet fra
GN. 113).
Bestemt Flertalsform af et af de af Ross anførte Ord Grene n., Dyrehi,
eller Grene n., Granskog, Granli.
117. Rymteland. Udt. rymtelann. — Rymteland DN. XII 809,
1557. Romptelandt. 1594.74. Rømbteland 1612. Rømpteland 1619.
Rombteland 1668. Rømteland 1723.
Ligger ved en Bæk og antages i NE. at indeholde et Elvenavn. «Et
Elvenavn *Rymta hører mulig til oldn. rymja, brumme; for Afledningen
jfr. Rymt m„ Sladder, rymta, ymte skumlende» (S. B. i NE. S. 202). I
Betydning kan et saadant Elvenavn sammenlignes med Garta, som vel hører
sammen med Verbet garta, der bl. a. har Betydningen «grynte». Beslægtet
er vel Sønavnet Rymr (Bd. I S. 173), der vel svarer til oldn. ry ru r m.,
grov Lyd, Røst.
118. Yettesdalsheien. Udt. véttestaheia.— Se under GN. 119,
119. Yettesdal. Udt. véttesta. — [Vetisdal ASt. 88].
Vettis-dall 1594.7a. Wetteödal 1612. Vettisdall 1619. 1668. Wettesdal
(PI. Wettesdalsheyen) 1723.
•Véttisdalr? Efter Udtalen og de ældre Former synes lste Led at
være Véttis-, som kan være Gen. af et Tilnavn véttir, der findes brugt
en Gang i den gamle Literatur, om en Mand paa Nesjar ved Aar 1209 (K.
Rygh S. 72); efter Finnur Jonsson (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1907 S. 858)
betyder det sandsynligvis «den, der veier». Forklaring af et en enkelt Gang
forekommende Tilnavn er dog naturligvis meget usikker. Mulig har man her
det af Aasen anførte Ord Vette n., Vætte (jfr. Vettehaug = Hulderhaug og
mulig Vætnes i Holme, GN. 64); men man skulde vel isaafald hellere have
ventet *Vettedal. Om Udtalen af 2det Led se Indl. S. 78 under staðir.
120. Gaasestein. Udt. qa stein. —Gaassesteind DN. VII 848,
1570. [Gaasesten ASt. 88]. Gaaßestenn 1594.74. Gaaßestehn 1612.
1619. Gaasesteen 1668. 1723.
•Gásasteinn. Formodentlig sms. med Mandsnavnet G á s i (PnSt.
S. 81). 2det Led sigter ganske sikkert til en vældig Rullesten, som ligger
lige foran Vaaningshuset (Thj. VSS. 1892 S. 160).
121. Fidje. Udt. fi\jja. — Fiddie 1612. 1619. 1668. 1723.
•Fitjar; Flt. af fit f., Græsmark, især ved Bredden af Sø eller Elv
(Indl. S. 49). Ligger ved Tarvandet.
122. Saudland. Udt. sauddann. — Sauland DN. X 122, 1432.
Seudlandt DN. VI 815, 1556. 817, 1557. Sødland 1594.74.
Soud-land 1612. 1619. Søudland med Løuaas 1668. Soudtland 1723.
•Sau ri and; af saurr m., Skarn, Smuds, Søle (Indl. S. 73). Samme
Navn i Herred (GN. 29. 39) og i Austad (GN. 32). Svarer til det østlandske
Navn Saurbýr, nu Sørby (se t. Ex. Bd. VI S. 89).
123. Røidland. Udt. røiddann. — Røyland DN. VII 349,
1406. Rødland 1594.7i. Rodland 1612. Rødland 1619. 1668. 1723.
*Røyrland; af røy r r m., Rør, Siv, eller af r øyr r m, Stenrøs.
Ligger ved Tarvandet.
124. Yaslien. Udt. vdsslia. — Watzlie 1668. Wads Lie
1723.
Har sit Navn efter Tarvandet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
