Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
LI STEK OG MANDAL AMT
182. Eigen. Udt. ei’ga. — Egenn 1612. 1619. Eggen 1668.
Eigen 1723.
Trænavnet eik f., Eg, i bestemt Form, brugt som Gaardnavn. 1
Matri-kelen af 1906 skr. Eiken.
183. Heien. Udt. hei’a. — Heden 1668. Heyen under
Flese-land 1723.
•Heiðr f., Hei ; se Indl. S. 53.
184. Fleseland. Udt. fleselann. — Fleßeland 1594.Vi. 1612.
1619. St. S. 323. Flesseland 1668. Fleseland 1723.
Vel *Flesjarland, sms. med Gen. Ent. af fles f., Skjær, som ligger
i Vandskorpen og ofte overskylles. I Gaardnavne tildels sigtende til et
saadant, udenfor Gaarden liggende Skjær (Indl. S. 60). Dette er Tilfælde her,
hvor ifølge Topograph. Journal. III. H. 12 S. 37 f. Skjæret <i tidligere Tider»
skal have været skyldsat for en halv Huds Skat paa Grund af der
forekommende rig Sælfangst. Gaarden ligger ved Lenefjorden.
185. Leksbø. Udt. læ’lchsbø (ogsaa hørt -bo). — Lexbo 1612.
1619. Legsboe 1668. Lexbøe 1723.
Naar der ikke foreligger ældre Former, kan man ikke sige noget sikkert
om Oprindelsen. Leks- kan være Leiks-, Gen. af det af og til i Norge i
den senere MA. brugte Mandsnavn L e i k r. som dog kun kjendes fra
Østlandet. Det kan ogsaa være Leggs-, af L e g g r, som imidlertid kun vides
brugt som Navn paa Island og ikke synes at forekomme der før i det 12te
Aarh. Mulig kan det være Leifs-, af L e i f r, som i den senere MA. brugtes
paa Strækningen fra Sætersdalen til Ryfylke og nu kjendes fra Telemarken,
Mandalskanten og Ryfylke. Se PnSt. S. 174.
186. Aamland. Udt. ammlann. — Omland [ASt. 88].
1594.Vi-1612. 1619. Amland St. S. 323. Omland 1668. Ombland 1723.
•Almland; se Halsaa og Hartmark GN. 31.
187. Fladstad. Udt. flå sta. — Flatstadha, Flastadhæ DN. V
708, 1499. Fladstedt 1594. V*. Fladstad 1612. 1619. 1668. 1723.
*Flat(ar)staðir; af flqt f., flad Strækning. Sammensætning af
staðir med et Fællesord er vistnok ikke sædvanlig (jfr. Indl. S. 78); men
der er dog flere Gaardnavne, som ikke synes at kunne forklares anderledes
(jfr. t. Ex. Bd. II S. 273). Fiatstad haves i Rakkestad (i Flatastadom
RB. 158, i Flotastadhom RB. 161); i Formen Flakstad haves samme
Navn i Nes Rom., GN. 46 (i Flatastodum RB. 474) og GN. 212 (i
Flotastodum DN. IX 164, 1360).
188. Jaasund. Udt. jå’sönn. — [Jaasund ASt. 88]. Jaaßund
1594. Vi. Jaßund 1612. Jaaßund 1619. Jasund 1668. Jaasund 1723.
* M j á( v a)s u n d ; af Adj. mjár (mjór), smal. Gaarden har Navn
efter det meget smale Sund mellem Grønsfjorden og Lenefjorden. Jaasund
Andes ogsaa i Haaland, Jøssund (af Mjósund) i Jøssund, S. T.hjems Amt;
med bevaret M- haves Mjaasund i Bakke (GN. 16), Mjøsind (Mjösund) i
Sigdal og Mjøsund i Skogn. Om andre hidhen hørende Navne se Tbj. VSS.
1891 S. 200 f.
188, 1. Heien. — Heijen 1668.
189. Kiddelsnes. Udt. Içillsnes. — Kiettellnis 1619.
Kidils-næs 1668. Kiddelsnes 1723.
•Ketilsnes; af Mandsnavnet K e t i 11. Se PnSt. S. 159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
