Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
LI STEK OG MANDAL AMT
hed, at Já- ikke kan være opstaaet a£ Mjå- eller Ljå-, neppe heller af
j ó a, Gen. Flt. af j ó r m., Hest (jfr. S. 73 foran). Der er dog en Mulighed
for, at Játun, Jáberg og maaske Jábekkr alligevel kan indeholde
Ordet j ó r som lste Led. Af dette Ord haves i Literaturen Gen. Flt. i
Formen j ó a, hvor j ó- har rettet sig efter Nom. Ent. Ordets opr. Stamme
er imidlertid ehwa- (saa i gotisk), hvortil vilde svare en ældgammel Gen.
Flt. ehwa, som i alm. Oldnorsk vilde blive til *j å. Skulde denne
Forklaring være rigtig, maatte de her omhandlede Navne skrive sig fra en meget
gammel Tid. Endnu en anden Gjetning kan anføres som mulig i sproglig
Henseende. Det oldn. yr m., Barlind, er dannet af en Stamme l(g)wa-;
men de angelsachsiske Former é o w og é o h vise, at der i Germansk ved
Siden af igwa- har existeret en Stamme ihwa- (Fick, Vergleich. Wörterb.
der indogerman. Sprachen. III4 S. 28). Hvis den sidste har været brugt
ogsaa i Norge, vilde deraf være dannet en Gen. Flt. ihwa, som ogsaa i alm.
Oldn. vilde blive til *j å. Nu er der lidet Skov i Vanse, og slet ikke
Naale-skov; men maaske kunde Navnet hentyde til den under Sognenavnet Eiken (i
Hægebostad) omtalte Folketro.
79. Launes. Udt. launes. — Løfnes 1723 (da Pl. under
GN. 78).
Se Halsaa og Hartmark GN. 9.
80. Sudland. Udt. sudlann. — af Syrlande DN. XII 224, c.
1480. Sudland 1594. Vi. 1600. Soudeland 1612. Søudland 1668.
Sudland 1723.
Sýrland. Sýr- synes at være Gen. af det under Holme GN. 69
omtalte EÍvenavn * S ý r. Den nuv. Form Sudland har efter S. B.’s Mening faaet
sit u fra Elvenavnets Akkusativform * S ú. Isaafald maa der i MA. have
existeret to Former, Sýrland og Súrland, ved Siden af hinanden,
hvoraf kun den første er bevaret i gammel Kilde. Se NE. S. 261, hvor dette
Gaardnavn under Tvivl er medtaget.
81. Rødland vestre. Udt. røddlann. — Rødland 1594. ’At.
1612. 1668. Vester Rødland 1723.
Se GN. 19.
82. Tveid. Udt. tveid. — Thuede 1612. Thuedt 1619. Tueden
1668. Tveden 1723.
*Þveit f., hvorom se Indl. S. 83.
83. Tomstad. Udt. tömmsta. — Thomstad [ASt. 89]. 1594.Vi.
Tomstad 1600. Thomstadt 1612. Tomstad 1619. 1668. 1723.
Ligger mellem GN. 53 og 84, og Navnet indeholder vel ligeledes her et
Personnavn som lste Led. I PnSt. S. 262 opført under Kvindenavnet £> o r n ý,
hvorom se under Søgne GN. 43. *Þornýjarstaðir kan vistnok
temmelig tidlig være blevet til "Þonstaðir (jfr. Tonstad GN. 62), og paa
Overgang af n til m foran s haves Exempler (jfr. Bromstad i Strinden, skr.
Brunstadh i Cap., vistnok af Mandsnavnet Brúnn eller Brún i). Denne
Forklaring er jo temmelig usikker; men nogen bedre synes neppe at findes.
84. Jørstad. Udt. jø’rsta. — Jørenstadt 1612. St. S. 336.
Jørgenstadt 1619. Jørgenstad 1668. 1723.
•Jorundarstaðir, hvorom se Spangereid GN. 169.
85. Hervold. Udt. hæ’rrvåll, harrvåll. — [Herrevold ASt.
89]. Hervolld 1594.Vi. Heruold 1600. 1612. 1619. Herra Vold St.
S. 336. Heruold 1668. Hervold 1723.
Her- kommer formodentlig af «Herre» (oldn. herra, herr i, harr i) og
sigter da til, at Gaarden har hørt til et Adelsgods (vel GN. 16). Har ogsaa
været skr. Herrevold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
