Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
LI STEK OG MANDAL AMT
97. Bjerge. Udt. bj&rga. — Biærge 1668. Bierge 1723.
Se Spangereid GN. 143.
98. Fidje vestre. Udt. fijja. — til Fitiar DN. VI 591, 1465.
Fitier DN. VIII 427, 1485. FitieDN. VI 719, 1523. Fijtiiee DN. VI
738, 1527. Fiddie 1600. 1619. Fidie 1668. Fiddie 1723.
•Fitjar, Flt. af fit f., frodig Græsmark, især ved Bredden af Sø eller
Elv (Indl. S. 49). Efter den ældste af de anførte Former synes ogsaa
Entalsformen at have været i Brag. I DN. VIII 427 er skr. fitthier (ikke som
ovfr. angivet Fitier), og Ordet bruges om nogle Engsletter i
Draga-dallen; der omtales øfrefytthen, Bredefyth og ytthre fytthen;
at dermed menes Gaarden Fitjar, er vel ikke sikkert. Fidje «østre» er
GN. 205.
99. Dragedalen. Udt. drageclalen. — Dragadallen, Draadallen
DN. VIII 427, 1485. Dragedall 1668. 1723.
Ligger ved samme Elv som Dragland (GN. 107), og det er derfor
antaget i NE. S. 30, at lste Led i begge disse Navne er et Elvenavn af
Stammen Drag-. Til denne hører det svagt bøiede Elvenavn Drugu (opr.
•Draga) i Meldalen, men Gaardnavnet Drarvik i Sand Ryf. (Dratfuer- 1602,
Drager- 1606) viser, at der ogsaa har existeret en stærkt bøiet Form Drog.
Disse Elvenavne ere i NE. S. 31 forklarede af drag n. eller drog f,
snarest i Betydningen: lang Hulning i Jorden, liden Dal. Ogsaa den Dal,
hvori GN. 99 og 107 ligge, heder Dragedalen. Der er imidlertid den
Vanskelighed ved at anvende Forklaring af Elvenavnet Drag- her, at den Elv,
som gaar gjennem Dalen, heder Skurvaaen, der synes at forudsætte et
gammelt Elvenavn S k u r f a, hvorom se under GN. 109. Enten maatte dette opr.
have været Navn paa den største (vestligste) af de to Bække, som flyde
sammen lidt nedenfor Skaardal, medens den mindre og den samlede Elv har
havt Navnet D r q g, eller ogsaa maa Dragedalen og Dragland som lste Led
indeholde Fællesordet drag n. (i Gen. Flt.) i en af dette Ords Betydninger,
hvorom se Indl. S. 47, maaske helst: Vei, ad hvilken Tømmer og Ved
slæbes. — Formen Draadallen fra 1485 er sikkert kun en Skrivfeil.
100. Egilstad. Udt. éjjelsta. — [Egelestad ASt. 90]. Eglestad
1594.7i. 1600. Egelstadt 1612. 1619. Egelstad 1668. 1723.
•Egilsstaöir; af Mandsnavnet E g i 11. Se PnSt. S. 60.
100,8. Ærefeden. Kaldes fe da.
Ære- maa være eir i n, Sted, bevoxet med Older, afledet af <jlr,
Ore-træ (Indl. S. 87). I Matrikelen af 1905 skr. Ærefeten.
101. Næveland. Udt. nævélann. — Neffueland 1594.74.
Neffuelandt 1600. 1612. 1619. Neffueland 1668. Næveland 1723.
Samme Navn i Egersund (GN. 55), hvor heller ikke Form fra MA. er
bevaret. I Gjesdal i Stavanger Amt findes Navnet Nævland, som O. R. i en
Notits helst vil forklare som *Nefland, af nef n., Næse, Næb, i
Stedsnavne om fremspringende Fjeldpynter; Gaarden ligger under en saadan. Ved
Navnet Næveland tænker han paa et Elvenavn af Stammen Næfr-. Begge
Gaarde af dette Navn ligge ved Elv, og Nævra (baade med En- og med
To-stavelsestone) haves som Elvenavn paa fl. St. Det synes at ligge nærmest at
forklare dette af Subst, næfr f., Næver, Birkebark.
102. Kleivan. Udt. Hei vann. — Kleffuen 1668. Klefven
1723 (her ogsaa anført Kleven under Egelstad).
Flt. i bestemt Form af k 1 e i f f., hvorom se Indl. S. 60.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
