Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. LYNGDAL
235
103. Li. Udt. li. — Lij 1594.74. 1612. 1619. Lie 1668.
1723.
Se Indl. S. 65.
104. Skjerstad. Udt. sj&rsta. — Skyrestad 1594.74.
Skyrre-stad 1600. Skerestadt 1612.’ Sckyrestad 1619. Schierestad 1668.
Sehierrestad 1723.
Sandsynligvis samme Navn som Skjerstad i Salten, skr. a Skirastadom
DN. VI 372, 1390. po Skyrestadh DN. IV 746, 1493. Iste Led er vel
et Elvenavn Skír(a), som kan komme af Adj. s k i r r, ren, klar (jfr.
Skir-aaen i Snndalen) Den samme Oprindelse har vel ogsaa Skirstad i Gran.
Derimod maa Skjerstad i Orkedalen, af Skærestadom AB. 55, vistnok
være at forklare anderledes. Om Skjerstad i Trondenes kan intet bestemt
siges. Se Bd. XIV S. 131. XVI S. 218.
105. Hæaag. Udt. hæåg. — Hee Ager 1594.74. Heeager
1600. 1619. Heffager 1612. Hefagger 1668. Hefager 1723.
Navnet har alm. været skr. Hæbager, Hævager. Det er formodentlig,
trods den noget forskjellige Udtale, samme Navn som Hævaager i Søgne
(GN. 44), saaledes som antaget Bd. I S. 243. En Sammensætning *Hæðakr,
af h æ ð f., Høide (om Udstrækning opad og om en Høide i et Landskab),
synes mindre sandsynlig. Gaarden er forøvrigt den høiest beliggende Gaard i
denne Del af Bygden, og i Mandalen har Ordet Hæd tildels Udtalen Hæ,
Davnlig brugt som Lokalnavn (se nærmere herom hos Koss). — I Matrikelen
af 1905 skr. Hæaak.
106. Glomshelleren. Udt. glammshälleren. — Glumbshelde
1668. Glomshelleren 1723.
*Glúmshellir; af Mandsnavnet Glimr (jfr. Laudal GN. 42). Om
2det Led, hell ir m., se Indl. S. 55.
107. Dragland. Udt. dralann. — Drageland 1594_7i.
Drage-lanndt 1600. 1612. 1619. Drangeland (!) 1668. Drageland 1723.
Se under GN. 99.
. 108. Aamland med Liene. Udt. ammlami. W ann. — *)
Omland [ASt. 90], 1594.72. 1619. 1668. Omland med Hoven 1723. —
2) Oml. Lien 1668. Lien under Omland 1723.
*) * Almland; se Halsaa og Hartmark GN. 31.
’) Liene skal nu være Plads. (NG. Mscr.).
109. Skaardal med Bjelland. Udt. skarrdal (ogsaa hørt
skor-), bjcéddann. — J) Skorffuedall 1594.72. Schorffuedall 1600.
1612. 1619. 1668. Schorredal 1723. — 2) Biellannd 1594.74.
Biel-lanndt 1612. Bielland 1668. 1723.
’)*Skurfudalr (*Skorfudalr). Ligger ved Skurvaaen, som opr.
maa have baaret det usammensatte Navn Skurfa (Skorfa). Skurva haves
nu som Navn paa to Elve, Tilløb til Orkla og til Mesna; ved den sidste
ligger Skorset (Faaberg GN. 48), skr. a Skurfuesætre DN. VII 353,
1410, samme Navn som Skorset i Skarbuen (af Skurfuosætre AB. 14).
Se NE. S. 230. Elvenavnet Skurfa har O. K. sammenstillet med
Fjeld-navnet Skurven samt med Skurv- som Forled i sms. Fjeld- og Skjærnavne;
beslægtet er vel ogsaa Elvenavnet Skorva (med aabent o), som vistnok er
opr. S k a r f a, dannet af * s k a r f, nu Skarv, n., nøgen Fjeldgrund.
’) *Bjalland; se S. 127 under Herredsnavnet Bjelland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
