Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. LYNGDAL 245
Ringebu), som O. R. har sidestillet med R a u m i n, nu Rommen (i Aker og
i Nes Rom.), og med Folkenavnet R a u m a r, hvoraf Raumaríki, nu
Romerike, og med det bekjendte Raumsdalr, nu Romsdalen, samt endelig
med Gaardnavnet Romstad paa to Steder nordenfjelds (Klingen, Holandet; paa
første Sted skr. afRaumastadom AB. 85), ligesom han ogsaa har antaget,
at flere af de andre i Nutidsform med Rom- begyndende Navne mulig kunne
høre hid. «Nogen rimelig Forklaring paa disse Navne, af hvilke flere gaa
meget langt tilbage i Tiden, er endnu ikke funden; at udlede dem alle fra
det søndenfjeldske Folkenavn gaar af flere Grunde ikke an, bl. a. fordi 2 af
Gaardnavnene netop findes paa Romerike, hvor ingen Grund kan skjønnes til at
betegne en enkelt Gaard med et af Folkenavnet dannet Navn.» (Bd. II S. 107).
I NE. S. 186 under Elvenavnet Rauma har S. B. antaget, at Navnet
Raumsdalr (Romsdalen) er sms. med Fjordens Navn, og at dette enten har været
* R a u m r eller *Raumir (i sidste Tilfælde dannet af Elvenavnet paa en
Tid, da Omlyden endnu ikke var indtraadt). Den første Formodning er
vistnok sandsynligere end den sidste, og hvis * R a u m r har været Fjordnavn,
er der Mulighed for, at det ogsaa kan have været Sønavn, og da denne Gaard
ligger ved et Vand, kan Navnet *Raumsland indeholde det gamle Navn
paa dette. Stammen raum-(hraum-) i Sø- og Elvenavne antager
Hell-quist (Studier öfver de svenska sjönamnen S. 509) for beslægtet med
angelsachsisk h r e á m m., Larm, Bulder, Skrig.
186. Træland. Udt. trælann. — Trelannd 1594.7*. 1600.
1619. Threllandt 1612. Treland 1668. Træland 1723.
Se under Liknes GN. 158.
187. Eiaasland. Udt. eiåslann (ogsaa hørt eiers-). —
[Eias-land ASt. 90], Easland 1694.Vi,Vi. Eitzlanndt 1612. Eißland 1619.
Øvre og Nedre Eitzland 1668. Ejesland øvre og nedre 1723.
Se Fjotland GN. 38.
188. Augland. Udt. auglann. — [Ougland ASt. 188].
Og-land 1594. Vi. Vglandt 1612. Ougland 1619. Wgland 1668.
Ougland med Lindelie 1723.
•Aukland n., Øgningsland; se Indl. S. 42i
189. Eigeland østre. Udt. eijelann. — Egeland 1619. Østre
Eigeland 1668. Østre Eegeland 1723.
Jfr. GN. 132. 133. 204.
190. Støle. Udt. støle. — Støele 1612. Stolle 1619. Støele
1668. 1723.
Se Randøsund GN. 80.
191. Holte. Udt. halta. — Hollte 1619. Holdte 1668. Holte
1723.
Maa efter Udlalen være * Hol tar f., Flt. til holt n.; se Indl. S. 57.
192. Daale. Udt. dala. — Daland 1594.Vi. Dalannd 1600.
Dallanndt 1612. Dalland 1619. Dallen 1668. Dahland 1723.
De ældre Former maa bero paa Forvexling med det oftere forekommende
Gaardnavn Dalland. Daala synes at maatte forklares som Dat. Flt. af dalr,
(i) D<jl(un)um, men med den alm. Flertalsendelse -a.
192,3. Daallien. Udt. dallia.
Er sms. med Gaardsnavnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
