Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
LI STEK OG MANDAL AMT
193. Haddeland. Udt. häddélann. — Hallelannd 1594.1/:».
Haldelannd 1600. Hallelandt 1612. Halleland 1619. 1668.
Haddeland 1723.
Se Halsaa og Hartmark GN. 70.
194. Grummedal. Udt. gró’mmedal. — Grummedal 1723 (for
under Lene).
Maaske af Gramma f., Hul, Hule, bråt Fordybning i Jorden, som Aasen
anfører, rigtignok kun fra Hallingdal. Et saadant Ord kan vel ogsaa have
været Elvenavn. Stedet skal ligge ved et lidet Vandløb, og Navnet er under
Tvivl opført i NE. S. 80. Jfr. Bd. V S. 469.
195. Lene. Udt. lene (én sagde lei’ne). — Lenne 1600. 1619.
Lehne 1612. Lene 1668. Leene 1723.
Hvis Udtalen med e i lste Stavelse er den rette, synes Navnet ikke at kunne
være en Form af det som Stedsnavn forekommende lein (h 1 e i n) f.,
Skraa-ning, Helding. Gaarden ligger oppe ved den øverste Ende af den lange og smale
Lenefjord, og dens Navn er rimeligvis et gammelt Navn paa Fjorden (jfr.
under Try i Søgne, GN. 60). Lenefjorden staar kun ved det meget smale og
grunde Jaasund, ved dens vestlige Langside, i Forbindelse med Grønsfjorden;
den er altsaa næsten helt indelukket og danner saaledes en Modsætning til
den urolige Grønsfjord, som fører ud til Havet. Den kan derfor have havt
et gammelt Navn *Lini, egentlig den svage Form af Adj. li nr: jevn,’glat
paa Overfladen, ogsaa: mild, svag (t. Ex. om Vind). Samme Adj. haves
vistnok i det sms. Navn Lenangen, to Gaarde ved hver sin dybt indskaarne Fjord
paa Halvøen mellem Ulsfjorden og Lyngsfjorden i Tromsø Amt, skr.
Len-angenn, Lenang 1667, Linanger 1610. egentlig Fjordnavn, ’Linangr (Bd.
XVII S. 162).
196. Pladen. Udt. fladen. — Fladen øvre og nedre 1723 (før
under Lene).
•Fl at i m.; se Indl. S. 50 under fl<jt.
197. Skaad. Udt. skad, — Sehodt 1619. Schaad 1723.
•Skot n., hvorom se Indl. S. 76.
198. Kinnungsland. Udt. Jçi’nnåklann. — Kynnwxland DN.
III 812, 1530. [Kindingsland ASt. 90], Kindingslannd 1594.A/s.
Kindinzland 1600. Kindingslanndt 1612. Kinndinngsland 1619.
Kindingsland 1723.
•Kynnungsland; vistnok sms. med et Mandsnavn Kynnungr,
ogsaa Kinnungr (i Fadersnavnet Kinnungsson RB. 522). Ansees af
Lind (Sp. 724) for at være samme Navn som Kyrningr (DN. XIV 31);
det sidste forekommer ogsaa som Tilnavn (K. Rygh S. 40) og afledes af Lind
af korn, Korn. Samme Oprindelse har Kynningsberg i Stange Hdm.,
Kynningsrød, Pladsnavn i Berg Sml. samt maaske nogle nu med Kjøns-
begyndende Navne. Se Bd. I S. 229. PnSt. S. 160.
199. Aasan estre. Udt. a sann. — Rosfiord Aasen 1668?
Aasen under Rom 1723 ?
Jfr. GN. 138.
200. Herdalen. Udt. M’rdalen. — Herdallen 1668.
Her-dahlen 1723.
Samme Navn paa 2 Steder i Romsdals Amt. Anført i NE. S. 99 under
Stammen H e r-, hvoraf der har været dannet et svagt bøiet Elvenavn H e r j a,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
