Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. LIKNES
289
67. Bjørkelien. Udt. bjø’rJcelia. — Birchelie 1668. 1723.
68. Mois-Rudlend. Udt. måisrullænn, rullænn. — Mois
Rødland 1668. Moys Rudlende 1723.
Udgaaet fra GN. 94. 95. Om Rudlend se Indl. S. 72 under ruðland.
69. Aarlien. Udt. a rita. — Aarlie 1668. 1723.
*Arlíð. «Udentvivl sms. med år, Gen. af å, en Aa», O. R. i Daae,
Kv. S. 112. Man kan dog tænke paa en opr. Form ’Alrilíð, af al r i n.
(Sideform til e 1 r i n.), Olderkrat, hvorom se Bd. XI S. 28. Jfr. GN. 67. 70.
70. Eigelien. Udt. etjelia. — Eggelie 1668. Eegelie 1723.
•Eikilíð; se Finsland GN. 33.
71. Øirutle. Udt. øiruttle, høiruttle. — Øier Øßell, Øier
Østell 1619. Øirottel 1668. Øyrottel 1723.
«Øirutle er et Navn, som sees at have voldet de Folk, som have havt
med Jordebøgerne at gjøre i senere Tid, meget Bryderi; det skrives i flere
forskjellige urigtige Former (som Øirottel, Øirotel, Øiratel). Øirutle bør
skrives efter Udtalen, som er det eneste sikre, man her har at holde sig til.
Hvad Forklaringen angaar, turde det være muligt, at Ordet er at dele Øi-Rutle,
og at sidste Led er det Rutl- eller Rusl-, som forekommer i adskillige
Stedsnavne, især i Bergens Stift, men ogsaa ialfald paa eet Sted her i Nærheden
(Rutlevandet og Rutlebækken i Herred Sogn, nær Ofte). Ordet kan hænge
sammen med rusla (rutla), der nu findes i Bygdemaal i Betydning af «larme,
rasle, drønne», en Betydning, som særlig passer til Elvenavne. Det første
Led Øi- kunde tænkes at have sin Oprindelse deraf, at Gaarden engang
havde ligget under Øie som Underbrug» (Daae, Kv. S. 118). Andre
Forklaringer af dette Navn ere dog ogsaa mulige. Efter Egnens Dialekt kan -ti
være opstaaet baade af opr. -sl og af opr. -ti. I første Tilfælde kan -rutle
være det af Ross fra det sydvestlige Norge anførte Rusl n., ujævnt og stenet
Stykke Mark med Kratskov ; Ordet har i Lister Fogderi Udtalen Rutl, og der
findes efter Ross ogsaa en Form Rutle n., som han antager indeholdes i dette
Navn. Hvis -ti er det opr., kunde -rutle være en Afledning af oldn. rj óta
(hrjóta), styrte, falde, og sigte til Skred eller Udglidning paa Stedet.
Sandsynligvis er Ross’s Forklaring (S. 619 under Rusl) rigtig. Iste Led er
da ganske vist øyöi-, i Sammensætninger: øde, ubeboet, ubebygget; jfr.
øyÖimork, øde, ubeboet Strækning, o. lign. Ord.
72. Berstøl. Udt. l&rstøl. — Berstøele 1668. Berstøle 1723.
Se Hægebostad GN. 19.
73. Glovre. Udt. gløvre. — Gløfre 1668. Gløbre 1723.
«Udentvivl dannet af det gammelnorske Ord gljúfr, dyb Kløft i Fjeld;
det bruges fremdeles i lignende Betydning i enkelte Bygdemaal i Formen
Glyvra» (Daae, Kv. S. 105). Den gamle Form er * G ly fra f. (Indl. S. 51).
74. Nekland. Udt. nékJclann. — Nøchland 1668. Neehland
1723.
•Nøkkvaland? Maaske af N ø k k v i, en Sideform af Mandsnavnet
Nokkvi, som findes et Par Gange i MA. (skr. Nankvi, Nokkvi o. lgn.).
Der forekommer ogsaa en stærk Form af Navnet, skr. Nokkuir, Nøkker.
Nogle Gaardnavne kunne forklares af dette Navn. Se PnSt. S. 187. Daae,
Kv. S. 107. Jfr. Bd. IV, 2 S. 56. Har ogsaa været skr. Nøkland, ligesom
Nøkland i Hægebostad (GN. 101), som dog efter Udtalen synes at maatte have
en anden Oprindelse.
75. Møgedal. Udt. mö’jedalen. — xMøgedal 1612. 1619. 1668.
Møgedahl 1723.
Se Spangereid GN. 149.
Rygh. Gaardnavne IX.
19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
