Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29. LIKNES
297
Det ser ud, som om vi her have et Intetkjønsord "ryggi n, afledet af
og med væsentlig samme Betydning som ryggr (h rygg r) m., Ryg, i
overført Betydning: langstrakt Forhøining af Jord eller Fjeld. Navnet kan
isaafald sammenlignes med Gyland GN. 92.
144. Senland. Udt. sénnlann, sinnlann. — Senneland 1594.Vi.
1600. 1619. Seneland 1612. St. S. 347. Sindeland 1668. 1723.
«Kan være dannet .... enten af Kvindenavnet S igny eller af
Mandsnavnet Sindri (^Signýjarland eller * S i n d r a 1 a n d); dog kunde ved
dette Navn ogsaa tænkes paa det ikke sjeldne Elvenavn S en da
(Sand-elven; isaafald i gammel Form * S e n d n 1 a n d).» Se Daae, Kv. S. 107. Ved
Senstad i Nes Hdm. (skr. a Sænnæstodhum DN. I 442, 1407) har O. R.
ligeledes tænkt paa Forklaring enten af S igny eller Sindri, se Bd. III
S. 63 f. og PnSt. S. 214; men Senland findes ikke opført under noget af
disse Navne i PnSt. Stedet ligger ved en Elv; men paa Grund af den ene
af de anførte Udtaleformer, si’nn-, tør man vist ikke, som i ovfr. anførte
Citat gjort, tænke paa Sammensætning med Elvenavnet S e n d a, og dette
Gaardnavn er heller ikke henført dertil i NE. Af S igny findes kun et
Gaardnavn sikkert dannet, af S i n d r i 3 paa -rud, samtlige paa Østlandet.
Mulig kan den opr. Form være *Sinuland, af sina f., vissent Græs; jfr.
Vanse GN. 47.
145. Borliommen. Udt. loxrhammen. — Berghommen 1668.
1723.
Den opgivne Udtale tillader vistnok ikke at tænke paa Oprindelse af
berg n., saaledes som de ældre Kilder have opfattet Navnet. Derimod
kunde mulig lste Led være borg f., om en Høide, ligesom i Borhaug i
Vanse (GN. 36), hvis den for det sidste Navn anførte Udtale med langt lukt
0 er rigtig; Amtskartet anfører et Fjeldnavn Grimeknuten ved Borhommen.
lste Led kan ogsaa være borða f., Kant, Rand (Indl. S. 43); jfr. Bore i
Klep, a Bordho DN. V 403, 1427. 2det Led er h v amm r m. (Indl. S. 57).
146. Versland. Udt. vérrslann. — Verisland 1594.7a.
Weris-land 1600. 1612. Werrisland 1619. Wæritzland St. S. 347.
Werris-land 1668. Weresland 1723.
«Versland kunde forklares af forskjellige Mandsnavne, som Vegeir og
Vidrik, men ogsaa af d v e r g r (Dverg), brugt som Tilnavn til en Mand
(altsaa opr. * D v e r g s 1 a n d).» Se Daae, Kv. S. 107. De foreslaaede
Forklaringer stemme ikke synderlig godt med de bevarede ældre Former; men
disse ere dog saavidt unge, at man ikke kan bygge nogen sikker Forklaring
paa dem. Mulig tør til Sammenligning anføres Verstad i Inderøen, skr. a f
W ær est ada G. 123 (c. 1490), Væristad NRJ. II 223, hvor K. Rygh har
tænkt paa Forklaring af et Mandsnavn, f. Végeirr (eller Ve rm undr);
se Bd. XV S. 185.
147. Bigtjøn. Udt. Wkkk,ønn. — Bytiønd 1594.7a. 1612.
By-tiønn 1600. 1619. Bugtiøn 1668. Bigtiøn 1723.
Formodentlig *Biktjorn, af bik n., Beg, om et Tjern af begsort
Udseende. Navnet synes længe ikke at have været forstaaet. Bigtjøn haves
desuden i Lyngdal (GN. 178) og i Skriftformen Bigkjøn i Konsmo (GN. 36).
Jfr. Bd. V S. 401.
148. Hompland. Udt. hamplann. — Homsland 1594.7a.
Homßland 1600. 1612. 1619. Hombsland 1668. Homsland 1723.
•Holmsland. Navnet Hompland findes foruden her ogsaa i Kvaas
1 Lyngdal (GN. 259) og i Tonstad (GN. 39); desuden kjendes en nu under
Eidland i Gjesdal, Stav. Amt, indgaaet Ødegaard af dette Navn. Den sidst
anførte Gaard er skr. Holmslandh DN. II 538, 1434, hvilket altsaa er
Navnets opr. Form. Af h o 1 m r m., som i denne Sammenhæng vel er at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
