Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
LI STEK OG MANDAL AMT
forstaa i den Betydning, Ordet endnu har i mange Bygdemaal, «Plet, som
adskiller sig fra den omliggende Jord, saasom en Jordplet paa en Klippe, en
Græsplet i en Ager, et Stykke uslaaet Eng og desl.» (Aasen). Saa O. R. i
Daae, Kv. S. 110. Derimod har han i PnSt. S. 134 forklaret Hompland af
det i MA. temmelig alm. brugte Mandsnavn H o 1 m r. Det er dog mindre
sandsynligt, at H o 1 m r skulde være brugt 4 Gange netop i Sammensætning
med land paa den temmelig korte Strækning Lyngdal—Jæderen, naar det
ikke findes i andre Gaardnavne sammesteds. Om Udtalen bemærkes StK.
S. 147: «I en Del af det Gebet, hvor -sl regelmæssig gaar over til -ti, er i
Navne, som derved fik Konsonantforbindelsen -mtl, t udtrængt og erstattet
med p.» Jfr. ogsaa Udtalen af Tjomsland i Lyngdal (GN. 114;.
149. Tjønhom. Udt. Içødnhamm. — Tiøndhommen 1668.
Tiønhommen 1723.
Af tjorn f., Tjern, og h varum r m. (Indl. S. 57).
150. Homplands-Hellestøl. Udt. hamplannshæddestøl, —
Hombslands Hellestøl 1668. Homslands-Hellestøl 1723.
Jfr. GN. 137.
151. Baskaar. Udt. basskår. — Barscho 1594.74- Barskor
1619. Barskard St. S. 347. Baarskaar 1668. Barschaar 1723.
«Barðsskor? Velafbarðn., Kant, Rand (Indl. S. 43), og s k o r f.,
Afsats i en Fjeldside o. lign. (Indl. S. 75). Om barð i et andet Stedsnavn
paa disse Kanter se Fjotland GN. 9, 11. Naar St. S. har -skard, beror dette
paa en oftere forekommende Forvexling af s k o r og s k a r ð. Samme Navn
er vistnok Barskaar i Mo Tim. (Bardeskor 1510). Se PnSt. S. 29. Har alm.
været skr. Badskaar.
152. Solbjørum. Kaldes rullænn. — Soelborumb 1668.
Soel-barum 1723.
«Hører til de oftere ovenfor omtalte Navne, hvis Rigtighed bliver
tvivlsom, fordi man ikke kjender dem gjennem Udtalen» (Daae, Kv. S. 115). Da
Navnet i de ældre Kilder skrives ganske som GN. 156 i de samme
Jordebøger, skulde det ligge nær at tro, at det ogsaa er samme Navn som det
sidste. Derimod kan dog tale, at disse to Gaarde ligge temmelig nær ved
hinanden. — Om Daglignavnet se under GN. 118.
153. Skjekkeland. Udt. sjétøfilann. — Skeehelannd 1594.7i.
Skeckeland 1600. Schickeland 1612. 1619. 1668. Schicheland 1723.
«Af Skjekkeland .... ved jeg ikke at give nogen Forklaring, som kunde
agtes for mere end et løst Indfald» (O. R. i Daae Kv. S. 112). En sandsynlig
Forklaring turde dog være, at Skjekkeland er opr. *Skekkilland, af
skekill m., Udkant, nu i Folkesproget Skekel (Skjekjel): Udkant, Hjørne,
Snip; altsaa: Jordvei, som danner et Hjørne, en Snip. Jfr. Hægebostad
GN. 75,2.
154. Aamland lille med Aurebraad. Udt. ammlann.
aure-bråd. — ») Omland 1594.7a. 1612. 1619. Amland St. S. 347. Lille
Ombland 1668. Lille Omland 1723. — 2) Ørebraad 1668. 1723.
’) *Almland; se Halsaa og Hartmark GN. 31.
") Forklaringen usikker. Kan være opr. "Aur n braut, af Elvenavnet
Aura (hvorom se NE. S. 7 f.), men mulig ogsaa *Aurriðabraut, hvori
Iste Led maatte være at forstaa som antaget ved Yanse GN. 49. Af a u r r m.,
Grus, Grusgrund (Indl. S. 42) kan Navnet neppe komme, da Formen
Aure-ikke kan forklares deraf, eftersom dette Ord ikke svnes at kunne bruges i
Flt. som Fællesord. 2det Led er b r a u t f. (Indl. S. 45); jfr. Spind GN. 74.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
